588 HEDEMARKENS AMT. nr. 987) maa have været en ret livlig forbindelse mellem Sarps- borg og Holland, og det ligger da nær at slutte, at det var træ- 1ast, hollænderne hentede der. I brev af 8de mai 1556 (Dipl. Norv. IV, nr. 1l38) siger Sarpsborgs beboere udtrykkelig, at trælasthandelen er deres vig- tigste næringsvei. Denne har dog været ubetydelig i sammen- ligning med skibningen fra egnene vestenfor Kristianiafjorden hvilket kan sees af de ældste bevarede lændseregnskaber, og det er yderst tvilsomt, om der ved de tider har fundet nogen flød- ning sted paa øvre Glommen, ialfald til Sarpsborg. Sarpsborg med sin heldige beliggenhed ved Glommens mun- ding udførte nemlig i det sekstende aarhundrede kun smaa mængder trælast. I l557—1558 besøgteS Sarpsborg kun af 1O udenlanske fartøier, mindre skuder, der samtlige hentede trælast, og hele trælasttolden beløb sig for regnskabsaaret, som før angivet, til 97 skilling. Dette tyder paa, at det endnu vilde vare længe, før der blev spørgsmaal om flødning i G1ommens øvre dele. Vandsagen synes indførti G1ommenegnen ved Sarpsborg i 1556. Thi i brev af 8de mai 1556 staar:. «Vor meste handel, der vi fattige mænd kunne hjælpe os med, er ikke andet end sagdel(Þr, spe1—rer og bord, som mangen mand vel vitterligt er.» Naar Sarpsborgs indbyggere nævner sagdeler som sin første og vigtigste udførsels- artikel, kan det med vished antages, at der paa det tidspunkt allerede stod sagkverne ved Sarpfossen. Det noget yngre konge- brev af 8de september 1562 (Rigsregistr. l, s. 359) viser, at sag- brugsbedriften i egnene omkring G1ommens munding dengang begyndte at paakalde regjeringens opmærksomhed. Stort opsving tog Fredrikstads trælasthandel henimod aar 1600, og dette har maaske medført ialfald nogen flødning ogsaa paa de øvre dele af vasdraget, og samtidig skjød trafiken over Oslo far-t. For herredagen i Oslo l585 klagede bønderne i Fet sogn over, at de besværedes med =( megen tømmerkjørsel». Statholderen. Ove Jue1, svarede, «at hvad tømmerkjørse1en belanger, er den paakom- men i Christiern Munks tid, og ikke kan afskaffes uden kon. maj.s sauger ved Aggersbro til afbræk og forsømmelse for tømme1—». (Dombog for 1585, udg. af Thomle. s. l99.) Christiern Munk var forlenet med Akershus l556—“72; allerede i hans tid begyndte altsaa de kongelige sagbrug ved Akerselven at skaffe sig tømmer fra Glommen, uden tvil fra det senere omtvistede Bings-hængsle, og private forretningsmænd har vel snart efterlignet lensherrens eksempel. Flødningen paa Glommen OI)6I7;fO’)’ Øiei-en lader sig saaledes maaske føre tilbage til sidste halvdel af det 16de aarhundrede. Oslo har ved denne tid udskibet trælast, som hidrø1—te fra Odalens
