Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/522

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FISK OG ’F1SHEH1P:R. 511 snart den numeriske overvægt. Overalt, hvor den findes, fore- kommer Ørreten i ringe mængde. — Den er en sportsfisk, da den er meget begjærlig efter at tage fluen. Harren er egentlig en elvefisk, skjønt den ogsaa streifer om i indsjøer. Den holder helst til i rent, strømmende vand med aur— og sandbund; den er en livlig fisk, der, som laksen, har stor evne til at gaa op foSser. Den er, som nævnt, en glupsk rovfisk, skjønt den har lidet gab med smaa tænder. Den er ogsaa en insektædende fisk og vilde vistnok trives i vore fleste elve og vasdrag; den er afgjort der, hvor den kjendes, men staar dog som fødemiddel langt under ørreten. Man bør ikke lægge megen vind paa dens udbredelSe, da den er skadelig for ørreten. Den fiskes med kunstig flue og med mark ligesom ogsaa med lyster. Dens kjed er bedst om høsten. Lakesill, L’B7IlDlP ((“O)’6gOTlM—S’ albula) er en lakseartet fisk af l5—-20 cm. længde, der i legetiden, henimod høstens slutning, samler sig i tætte stim og fanges da i de indsjøer, hvor-den findes, i stor mængde. Det er fornemmelig i Mjøsen, hvor den er gjenstand for et ikke uvigtigt fiskeri. I Sittenvatn, østenfor Øieren, kaldes den vemme; under samme navn findes en nærstaa.ende art i flere nærliggende sjøer (Mangensjø, Netmangensjø, Flasjø og andre). Lakesillen bider ikke paa krog. Den er i Norge temmelig indskrænket i sin forekomst, idet den hidtil ikke er med sikkerhed funden udenfor et par indsjøer i landets sydøstlige dele. I Mjøsen har den været kjendt fra de ældste tider. Lakesillen er en dybvandsfisk, som den længste tid af aaret opholder sig i den dybeste del af Mjøsen, hvorfra den kun om høsten, i dens gydetid, søger op til Laagens udløb; det vil ikke være tilraadeligt at forplante den til grunde indsjøer. Lakesillen er en velsmagende fisk, naar den er fersk. Dens saltede regn sælges i Sverige undertiden som kaviar under navn af (—=løjrom». Siken ((“O—I’(’gOYt’ll-S’ lavarPtus) har sit tilhold i større og klare indsjøer og elve, ikke blot paa 1avlandet, men ogsaa paa fjeldene lige op i birkebæltet. “ I flere af de flsketomme vande er siken indsat, da den for- merer sig hurtig og er ret velsmagende. Hvor den forekommer i større antal, er den især om høsten gjenstand for en indbrin- gende fangst. I de fleste større sjøer og vasdrag i Hedemarkens amt fore- kommer den tildels i Stort antal. Af sikarter har man hos os opstillet to former, men der er