496 HE1)Ex-1AHKENs A:s1T. But:mg, paa Jæderen sfr11)zding, er hybrid af Ørret og laks, hvilken skiller sig fra laksen mest iøinefaldende ved den butte. tvert afskaarne hale; tre-)—spo1“di)ag, byfing i Vik i Sogn. .—im-ri(le er det norske navn for ørret, forelle, oldnorsk a-m-rid:“ eller örridi. Ellers har Ørreten mange na-Vne; derved at «d» falder bort bliver det til angi-ie, am“j(— og orje. Aaglip kaldes i Sætersdalen og Lister og Mandals amt en mager, storhovedet og forslugen ørret: ogsaa gliipauri, aakod, aaskark, aaspret, aastyrja, fosstræl (alle i Vest-AgderΗ, straumelta (Nord- hordland), straumrek (Sigdal), straumsoga (Ryfylke). Blenl“;ja, bleikja er en noget lys sjø-ørret, Nordhordland, Sogn, b1eikja i Telemarken, b1ika paa Lister, udtalt blega, blege. Elvakre(la bruges om smaa ørret. Sreta bruges ogsaa om smaa ørret og 1akseyngel i Fosen. Tita bruges især om en ha“lvvoksen ørret (Orkedalen). .4gn()ta er en benævnelse i Namdalen ogsaa om en vis art af ørret, som kun findes i ferskvand. Navnet er dunkelt, maaske ag“n-æta. Vatsa-uro er en indsjø-ørret paa Voss. Berk, en omkring 1 fod lang, lys- farvet, blank ørret (Øksndal, Sunndal), ogsaa g“raaberk, Sunndal, sjøbyrking, gulberking. Kjøda er især en ung eller liden ørret, brugt i forskjellige former hîjøa, kjøe, kjø, fýøo, l1;jova. Kl-økla eller slem (Osmerus (7)erla)2us). Har-r eller horr (’thymallus vulgaris), i Romsdalen birting. Lag(1—sill, lafce.S“ill (“(?orPgom1s albula). Laagaasill i Gudbrands- dalen. lagsill i Hedemarken. Navnet staar vistnok i forbindelse med log, —oldnorsk lögr. Den gaar om høsten fra Mjøsen op i Laagen, «Z‘aag’a». Kaldes ogsaa “vembe eller vemme. S—ik ((’()“I’6g())2“I(—S’ la()ar()tu.sj), paa oldnorsk síkr. Rysling eller )“isliYzg kaldes nogle Steder en sik af middels størrelse, saaledes i HallingdaZ. 1Ska(ld er efter Aasen en liden sik. Gj(Z(l(Ua. gjedde ((—sær lu(“ius). .+1al ((mguilla “m1lgaris Sfmy’e (a(“ip(w.s-er stur-io) søger op i flodmundinger. PefromyZon —flm:iatilis. Niau1“ng (p(1tr()myZon bran(—hia-lis). Det bliver i det hele arter af fiske, som i Norge lever i ferskvan(l, eller som gaar op i ferskvand. Af disse 33 arter vil man imidlertid savne mange i de vasdrag, som udmunder paa kyststrækningen fra Lindesnes til Agdenes. Saaledes mangler helt paa Vestlandet disse fiske: C Steinpurke, gjørs, sandskre, lake, lakesil1, aarbng, hersling, raufjødring, sørv, gorkime, brasme, blaaspole og niauing. Egentlig almindelig i ferskvandene paa Vestlandet er kun laks, ørret, myr og aal. Tryta er der Sparsom eller mangler paa større strækninger KarusSen er sjel(len, om den end forekommer ved Bergen og
