sHoG. 455 Paa grund af den haarde medfart, skogene havde li(lt, var allerede i 1670 veiene efter kul dobbelt saa la-nge som tidligere, og det var derfor rimeligt, at kulbønderne begyndte at klage, naar de alligevel skulde levere sine kul til de gamle priser. Især lød klagerne stærkt fra Selbu og Dalsbygden, som maatte levere en læst kul paa Røros for 3 ort. Foruden over daarlig betaling klagede bønderne i Dalsbygden ogsaa over den urimelige behandling, som blev dem tildel af Henn“ing Jiirgens; han truede dem nemlig med hug og slag, fordi de søgte «die Kohlen Zu steigen», ja, truede dem endog med «prisonen», med mindre de betalte løsepenge. — Ved den «Bragnesiske Commission» og ved Christian den femtes reglement af 1689 blev kulkjøringsforholdene mere ordnede. For det første fik bønderne (‘udenfor», det vil sige søndenfor Tolgen, som førte kul til Røros, et tillæg af 16 Skilling læsten, saa de ialt fik 1 rigsdaler, og dernæst blev leverancerne fordelt paa de forskjellige distrikter. Selbu, Dalsbygden, Vingelen og ’I’ønset fik kulførselen til Røros; Støren og Holtaalen fik sætved- kjøringen; Tolgen skulde have malm— og kulkjøringen til Tolgen hytte; Rendalen, Stor— og Lille-Elvedalen, 0pdal og Kvikne havde malmkjøringen til Røros og Feragen hytte. Trafiken var stor. I 169() var forbruget af sætved ved gru- berne omkring 1O OOO favne, og alene til forsme1tning af Stor- varts grubes malme tiltrængtes det samme aar omtrent 6 OOO læster kul, ved samtlige hytter mellem 1000O og 1l OOO læster. Under det stigende behov begyndte man at hente kul lige fra Stor-Elvedalen. Under stadige stridigheder med bønderne og deres gamle brugsrettigheder udvidede imidlertid Røros Værk sine rettighe(ler; store strækninger i Nordre Østerdalen blev afskoget ved værkets brug, og kulkjøring og malmkjøring var en vigtig næringsvei i Nordre Østerdalen. De skoge, hvorfra Røros kobberværk fra dets oprettelse i aarene 1644 til l646 til de nyere tider fik sin forsyning med trævi1—ke, var delvis eiendomsskoge delvis andre private skoge, 1nen hovedsageHg suuBskoge. Værket havde, som nævnt, i begyndelsen en circumference i henhold til sine privilegier, men lidt efter lidt fik det brugsret over større trækninger, tildels i henhold til almindelig lovgivning om bergværkerne, dels ifølge anordninger og administrative for- føininger. Røros Værk har gjennem tiderne hentet forsyning af træ- virke fra følgende skoge: Tolgens kronskog i Tolgen herred paa begge sider af Glom- men, stats“almermingern(1 i Røros hei-re(I. statsalmemzing()rne i .—ialm
