4ö6 HE1)EMARKENs AM’I’. heri-ed, Dr-agaa.s sfatsalmemainger i Holtaalen og Singsaas her- reder, den Tolgen-Fæm“2mdske statsalm-e)mi-ng og Ren(lalens stats- alm1c“mzing. I lange tider var der mellem Staten og R“øros Værk menings- forskjel om beskaffenheden af rettighederne i disse betydelige skoge. ligesom befolkningens rettigheder var uklare. Staten har senere søgt at hindre skogødelæggelser og at bevare sin eiendomsret og andre rettigheder i disse skoge. I en for vedkommende bergmester i “1659 udfærdiget bestalling blev denne paalagt at vaage over skogenes bevarelse. Ved resolution af 4de december 1753 blev af kongen ansat to skoginspektører til at paaSe, at der ikke huggedes mere, end skogen kunde taale. Efter lov om Roros kobberværk af 12te september l818 § 7, II[, nr. 5, blev der én skoginspektør for alle værkets skoge, som ansattes af kongen “og lønnedes af værket (fra først af med 5j’i6 af Rø1—os Værk og med Ve af det af R—øros Værk senere indkjøbte F redriksga“ves kobberværk). V Ved kongelig resolution af llte januar l875 nedsattes en kommission til undersøgelse af værkets skogvæsen og dets forhold til staten. Eiendomsretten til de skogstrækninger, der benyttedes af R—øros værk, om disse var statseiendom eller tilhørte værket eller andre private, skulde bringes paa det rene. videre stats- eiendommens begrændsning og beskaffenhed, værkets og befolk- ningens ret i statsskogene, berettigelsen af dispositioner foretagne af værket og befolkningen og det retlige forhold ved bestyrelsen af disse statsskoge og af værkets skogvæsen. 6te 111arts l879 afgav kommissionen sin indstilling. Efter denne var den saakaldte Tolgen kronsh-og Røros Værks eiendom .ËlZDl(37’tI2i)IV9(’7’ll(’ i I13øros herre(I, derunder den med naaleskog vel forsynede Røros østre eller Feragsalmenni11g, var Statens eiendom. Værket tilkom i disse almenninger en ret til efter udvisning og i den udstrækning, skog-ene kunde taale, at erholde til værkets behov t-rævirke; til kul maatte ei benyttes materiale, der var tjenligt til bedre anvendelse og navnlig til tømmer. Hvad skogen taalte mere at afgive, var alene Staten berettiget til at raade over. De i Aalen liggende almenuinger tilhørte ligeledes staten. I Dr-((gaa.x= almenm“ng antoges værkets brugsret at bestaa i adgang til kulforsyning efter udvisning af skogmateria1e utjen- ligt til bedre brug. Raadigheden over almenningen tilkom stat.en, navnlig retten til tømmerskogen, begrændset ved almuens brugsret. Den Tolgm:sk() eller Tblgen-F(em11)?d“9ke aImmning tilhørte staten. Verkets paaStand om hævdet eiendomsret savnede grundlag, hvil- ket ogsaa gjaldt om den del af almenningen, der benævnes Tuf- singdalen.
