SKOG. 39 I til, for daglig i ugevis at hugge det antal stokke, som det sømmer sig en «fuldpanta» kar1, og det er fast ubegribe1igt, hvad en ofte spinkel, slet næret hugger under en saa“tarvelig og helsespildende forpleining kan udrette. Vi vil nu følge de skarer af unge mænd, især fra Solør, som om vaaren i isløsningen med sine pakkede næverkonter paa ryg- gen og baa-dshagen i haanden drager afsted paa flødning, en be- drift, langt mere farefuld og helsespildende end den, vi allerede har seet. At fløde langs Glommen i sommermaanederne, endog om der maa vades til langt paa livet, er intet at regne mod at fløde i tveraaerne, medens sneen ligger flekkevis, og tælen sidder i jorden. Fløderne gaar dage— og ugevis dyngvaade langt opover benene og, naar regnveir indtræffer-, paa hele legemet. Fødderne bliver ved den idelige gaaen og staaen i det iskolde vand mere eller mindre anæsthetiske, ja stundom i den grad, at fløderen om aftenen har maattet anvende kunstigt inciterende midler og vedholdende gnidninger for at tilbagekalde følelsen. Ikke altid kan de vaade og forfrosne flødere finde varmt og beboet hus til natten, —— ikke engang en koie, hvor de kan tørre sine klæder og finde et varmt leie. Meget ofte maa de lægge sig vaade, som de er, paa den kolde, frosne jord med et lag af barkviste under sig, efter at have opgjort en ild — «nying» — paa følgende maade. De tager en tyk, letbrændelig stok, hvorover de lægger en noget mindre af samme slags. Disse to Stokke holdes fra hinanden ved to eller flere stykker træ ved enderne («beitkøler»), medens den øverste hindres fra at falde ned ved paa hver ende at støttes ved tvende længere kabber, der som strævere lægges op imod den. En saadan kabbe kaldes «ha1dmær», og mellem de saaledes ovenpaa hinanden liggende Stokke opgjøres paa flere steder ild, der langsomt brænder og underholder varme den hele nat. Fløderne lægger sig nu paa begge sider af en saadan ï1nying» og vender sig gjentagne gange om natten, for at snart den ene, snart den anden side kan blive varmet og tørret ved ilden. Befinder de sig ved aaer, hvori baade bruges, pleier de at hvælve disse over sig, helst i vindigt og regnfuldt veir. Mange undergraver ved denne bedrift for bestandig sin hel- bred. Adskillige maa ogsaa ved en brat død bøde for sit mod og sin forvovenhed under denne farefulde bedrift, som dog — jeg tror netop derfor — udøver saa stor tillokkelse for de unge mænd. Stundom fæster tømmermasserne sig i de snævre stryk eller over fossestupene, idet en eller flere Stokke lægger sig paa- tvers over løbet, og da maa en rask og dristig mand løbe ud paa den optaarnede tømmerhaug, fin(le bindestokken, afhugge denne, og derpaa, naar tømmermassen sættes i bevægelse og omhvirvles i det brusende og fraadende vand, med 1ynets hurtighed over de O
