SKOG. 363 opstaaet direkte ved forvitring, er i det hele ta-get ikke saa sær- deles hyppig. Paa glacial aur trives den her godt overalt. Sine bedste voksesteder har den hos os unegtelig paa sandblandet lerjord, og den er derfor den herskende træsort paa lerjordsletterne. Der- næst giver den glaciale aur det bedste jordsmon for granen. Denne aur er tildels i de dybere lag saa fast og breccieagtig, at de neppe brydes uden ved sprængning; disse dannelser af løse jord- lag udgjør en væsentlig del af skogmarker11e, og de optager og tilbageholder paa grund af sin sammenhæng nedbøren rigelig og længe. De danner derhos ogsaa noksaa snart et muldlag. Ved sin rigdom paa skarpkantede, knuste, forholdsvis let forvitrende stenfragmenter af forskjellige dimensioner er disse aurlag noksaa rige paa finjord og mineralske næringsstoffe, og disse omstændig- heder tilsammen har gjort dem skikkede som undergrund for granen, og under gunstige omstændigheder kan den her opnaa ligesaa store dimensioner og ligesaa god tilvækst som paa lerjord. Granen er ligeledes almindelig paa en mængde lavlændte eller sidlændte moer, som er fugtige og samtidig rige paa muldjord. Paa saadanne marker kan granen opnaa vakker høide og god tilvækst. Sandmoerne er vistnok i det hele taget ikke noget godt voksested for granen, og den forekommer der kun blandet med furu eller som underskog for denne. Saadant jordsmon er dog undertiden mindre tørt og løst, og der har ofte dannet sig et humuslag tilstrækkeligt for granens trivsel. Granens tilvækst paa saadan undergrund vidner om, hvor meget jordens vækstkraft kan forhøies, naar der faar tid til at danne sig et muldlag. Da imidlertid sandmoerne er specielt skikket for furuen, bør granen ikke opelskes der som forherskende træ, men den kan indrømmes plads i blanding med furuen. Paa moer, der er meget tørre, trives-den ikke og i det hele ikke paa tør mark. Undtagelser er dog ogsaa fra denne regel, naar et n1uldlag har dannet sig. I meget fugtig luft kan den ogsaa nøie sig med et i og for sig temmelig tørt jordsmon. Saaledes vokser den plantet paa den magre dynesand paa nogle af de danske øer. Granen kan saaledes vistnok vokse paa temmelig magert jordsmon og i en tidligere alder vise en vakker tilvækst, men da denne snart ophører, bør uden ikke opelskes paa altfor ufrugt- bar mark. Et almindeligt kjendetegn paa mark, skikket for granen er forekomsten af bedre græsarter eller evnen til at frembringe saadanne. Frodigt blaabærris antyder ogsaa et jordsmon, der muliggjør granens kraftige udvikling; derimod er lyngen en sikker advarsel
