SHOG. 355 Til hugst af bygningstømmer og sag-stokke: i det sydlige Finland fra 110 til 16O aar, i det midtre Finland fra l40 til l8O aar, i det nordlige Finland fra 18O til 230 aar. F En saa lang omløbstid som denne er i vore skoge en und- tagelse, og de priser, som betales for de smaa dimensioner, be- virker, at omløbstiden bliver kortere og kortere. Furuens blomstring og frødannelse er omtalt i et senere afsnit Furuen er udsat for forskjellige j’arer og sygdomme. I kulde Skades end ikke furuens spæde spireblade, og end mindre er furuen senere ømfindtlig for kulde. Stærk vaarfrost kan vistnok undertiden give et og andet mygt aarsskud en liden smæk, men dette har ikke videre betydning. Tørken virker meget skadelig, især paa spæde planter paa tør og mager jord, hvor der i tørre aar kan dø ud ogsaa skud op til en alder af 10 aar. Faren for at Skades af tørke aftager aar for aar, eftersom rødderne formaar at trænge ned i de dybere jordlag. I det ydre noget lig .tørken er den sygdom, som kaldes «schiitte», og som er mest skadelig for 2—aarige skud, men endnu mærkes hos l0—aarige skud. Barnaalene visner i regelen om vaaren kort efter snesmeltningen, de bliver brune og tørker bort; l til 3—aarige planter gaar i de fleste tilfælde tilgrunde; ældre planter og skud dør ogsaa ud i mængdevis, men som oftest kommer de sig dog igjen, skjønt deres tilvækst i nogle aar forsinkes, og deres udseende bliver hensygnende. Lig «schiitte», og ofte vanskelig at skjelne fra denne, er den sygdomstilstand, som vintersneen foraarsager hos furuplanterne og som er meget almindelig og især gaar ud over de fremmeligste skud. De trykkes ned, krøkes, vrides og bøies paa de mangfoldigste maader af sneen, som ikke sjelden i flere maaneder holder dem indsvøbte i is og skare. Dette er skadeligt for udviklingen, mange trær dør ud, andre bliver sygelige og gaar ud efter —i nogle aar at have ført en hensygnende tilværelse, andre igjen kommer sig eller undgaar faren, der dog er tilstede lige indtil den alder, da Skuddet er bleven saa høit, at dets top og øverste kvistkrandse naar saa meget op over sneen, at de ikke mere dækkes af den om vintere11. Fra denne tid af bliver den hidindtil svage til- vækst i høiden rask, og Skuddet udvikler sig snart til “ungtræ. I en senere alder foraarsager sneen om muligt endnu større skade i furuskogene ved snehrud. Vaad sne sætter sig fast paa kronen, og der samler sig efterhaanden saa store snemasser, at de bøier træet saalænge, til det brækkes. Ung— og middelsaarig be- stand fra 3O til 60 aar er mest udsat for denne fare. Den største ødelæggelse foraarsages i ujevn bestand paa de yngre
