324 HEDEMARKENS AMT— den, Amor, Diana, Apollo, Merkur o. s. v., eller omme Scener mellem hyrder og hyrdinder i Ludvig XV.s dragter, undertiden ogsaa virkelige personer som Ludvig XVI og Marie Antoinette. Meget sjelden er eksemplarer af de ældre skabe fra det syttende aarhundrede med de fra den hollandske renaissance laante for- mer. Af dette slags nævner Nicolaysen fire hjørneskabe paa Mellem-Deset i Aamot samt paa Svestad, Nordre Vestgaard og Fisk-vik i Stor-Elvedalen. Ligesaa sjelden eller endnu sjeldnere er de ældste fremskabe bevarede i stuerne eller borgstuerne. Begge slags skabe nævner Nicolaysen i 1878 i stuen paa Kroken. Disse er vel neppe ældre end i det høieste 1650. Østerdalsstuen har fra sin første tid gjennemgaaet tre stadier. Paa det sidste stadium fra noget efter 175O til nu har stuen faaet vægur, to bænke og to borde, eget kjøkken, ovn, nyere skabe, indvendige panelinger med figurmalerier, bordklædning ud- vendig, kitvinduer og tagsten. Denne tid har Nicolaysen kaldt «ovnstiden», eftersom stuen i denne tid har faaet ovn. Begyndelsen til det næstforegaaende 2det tidsrum kan sættes i det høieste til l600. I denne tid havde stuen kun et ildsted, peisen, en bænk langs gavlvæggen og et bord, skabe med ældste form, vinduer med blysprosser, torvtag, ingen panelinger ud— eller indvendig. Bygningens mindre afdeling var uforandret, ved en mellemvæg delt i to kover med to tætstaaende døre. Peis, i andre bygder speis eller, ligesom i Sverige, spis, er en forvanskning af det middelaldersklatinske pisalis eller paa tysk phiesel, der egentlig betyder et ildsted med røgpibe. De østerdalske peiser er gjennemgaaende simple, kun som en aab- ning i nederste del af Skorstenen med en liden grus foran og et spjeld til at dreie om for at beholde varmen af gløderne, naar veden er udbrændt. De er kun opført af graasten med kalk- puds og hist og her i hjørnerne indsatte stykker af klæbersten. Før skorstenen gjorde sin indtrædelse i huset, havde man nordenfor Dovre og vestenfor Lang-fjeldene den saakaldte røgovn. Dette slags ildsted er ikke truffet eller omtalt østenfor og søn- denfor de nævnte grændser. Den finske røgovn og røgovnstue er med finske udvandrere ogsaa i senere tider kommen til Norge, nemlig til Solør Finskog; ellers har røgovnen ikke været anvendt paa Østlandet. Her maa man derfor, ligetil man fik skorsten og peis, have havt are eller aabent ildsted med tilhørende ljore. En are var en aflang, firkantet forhøining midt i gulvet af jord eller stampet grus, omlagt med en stenkant. Om de nu- værende østerdalsstuer engang har havt saadant ildsted, er uvist. Rimeligst er det, at de nuværende stuer fra først af har havt skorsten, og at denne saaledes neppe kan sættes længere op end i det høieste til begyndelsen af det 17de aarhundrede. Forud
