BEBvGN1NG. 325 for denne tid ligger følgelig stuernes ældste periode, som efter sin mest karakteristiske indretning kan nævnes aretiden. Det antages, at østerdalsstuen i sin ældste periode, eller før den fik skorsten, havde jordgulv og ljore, men hverken vinduer eller skabe. Bænkene fortsatte uden afbrydelse langs stuens tre vægge, medens bordet, indtil det blev fast, kunde fremsættes for 1naaltiderne. Der er al grund til at tro, at stuebygningerne i Solør har gjennemgaaet alle tre perioder ligesom østerdalsstuen, dog har man, saavidt vides, i Solør ikke havt de østerdalske barfrøer. Omvendt er der i Østerdalen ikke truffet nogen af de saakaldte ram-loflsstuer lig dem paa Stemsrud i Grue. F orøvrigt fandtes der i 1878 ellers i landet kun tre saadanne, nemlig paa Løkre i Lom, paa Vold i Vang (Hedemarken) og paa HuSBby1 i Stange. Huse paa to fulde stokværk er i Østerdalen neppe ældre end slutningen af 18de aarhundrede I Solør kjendes et par saadanne af interesse. Det ene stod paa ‘Sorknes i Grue, men er forlængst nedrevet. Formodentlig var det indrettet paa samme maade som en noget lignende bygning tæt ved .4ustad i Hof, 1mderste stokværk med en større stue og to .mindre rum (kove og kjøkken), begge med hver sin dør til stuen. Øverste stokværk er delt i to lige store rum, og foran begge etager løber en sval- gang, som nedenunder i det venstre hjørne har en trappe op til øverste stokværk. Mulig har man eng-a-ng, skjønt det kan være tvi1somt, ogsaa i Østerdalen og Solør havt lignende interessante stabbure som i Telemarken, Numedal og Hallingdal De nuværende bygninger til dette brug er nu i Solør og Østerdalen simple og uden sval- gang. Det eneste, som findes levnet af andet stokværks udspring, er, at dette stokværk med en stoks tykkelse rager u(l over det underste, saaledes at det hviler paa enderne af det sidstes lofts- bjælker. Her sees ikke nogen udskjæring eller forsiring, i det høieste et spir paa toppen af gavlens vindskier. Stuen paa StemsV—ud i Solør ansees for den ældste bygning i Solør, om den end ikke, som man tidligere feilagtigen antog, er fra 1324, men fra 1524. Bygningen er opført af svære stokker og hører til de bygningen som paa Oplandene benævntes korsbygninger. Den vestlige del har mønsaasen i øst og vest og indeholdt oprindelig et eneste rum, den egentlige stue, med en længde af 8.5 m. og en bredde af 1O.3 m.; paa nordsiden er senere afdelt en smal alkove, saa stuens gulv- flade nu er meget nær et kvadrat. Tømmervæggene er ogsaa forlængst dækkede af paneling; der er vinduer med store glas- ruder, og maling er anvendt overalt; men trods al denne
