Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/329

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

318 HEDEMARKENS AMT. en høide af ialfald over 700 m., af hvilken flere gaarde endnu omkring 178O regnedes som rydningspladse. Glommens hoveddalføre naar først i sin øvre del en høide af 65O m. og mere. Det høieste punkt paa jembanen til Trondhjem er 666.7 m., tæt søndenfor Tyvold station i Røros. VingelPn i Tolgen ligger 784 m. o. h. Ved Fæmunde)i (674 m.) træffes enkelte gaarde og pladse. Disse øvre dele af Østerdalen har først i en temmelig sen tid faaet en tættere bebyggelse. Paa den nordre side af fjeldryggen gaar bebyggelsen ikke saa høit op som paa den søndre. Bygningerne er ofte store i forhold til gaardenes størrelse og værdi, men den gamle metode at sætte bygningerne hver for sig uden orden eller plan er nu forladt. Stal, fjøs og lade sam- les nu saavidt muligt under samme tag. I Hedemarkens amt er der paa de fleste steder forholdsvis let tilgang paa tømmer og trævirke, og gaardene er som regel meget godt hebygget med store bygningen I saa henseende er der i den sidste menneskealder foregaaet adskillige forandringer og forbedringer, idet vaaningshusene er blevne lysere og bekvem- mere indrettede. Ogsaa Stald og fjøs er blevne rummeligere, lysere og be- kvemmere. Dyrene stod ofte før med hovedet mod væggen, men sættes nu sædvanlig i to rækker langs efter fjøset med fodergang imellem, saa at hver række faar sit foder i en fortløbende krybbe. Fjøset bygges ofte med kjælder under. Paa Hedemarken bliver det bedre med beboelsesleiligheder ogsaa for arbeidsklassen. Arbeiderne opfører tildels egne l1use, og de gamle, usle husmandsstuer giver plads for ganske pene, hensigtsmæssige bygningen Mangelen paa arbeidsfolk og disses større fordringer har frembragt denne forandring. I ældre tid satte man ofte mange smaa bygninger hver for sig omkring gaardspladsen. Herom bemærker .4. C. Smith-i 1784 om Tryssil: «Mine Trysilderes Bygnings-Maade er ikke saa ganske regel- mæssig. De iagttage deri kun liden Symmetri. Et Huus her, et andet der, “ uden Skik og Orden; saaledes finder man det næsten paa alle Gaarde. Jeg veed ellers ikke, om jeg i deres Byggen skal beskylde dem for Ødselhed eller for en altfor stor Spar- so1nhed. Begge Fejl synes de heri at begaae. Kalder man det ikke Ødselhed, naar en fattig Mand har paa sin Gaard 12, 16, ja indtil en Snees Huse? Men, saa er brugeligt i denne Egn: Næsten I)obbletter af alle Slags Huse. Et par Vaaninger, et par Stavbure, et par Fæhuse, et par Heste-Stalde: et par Lover etc. etc.