FÆ1)R1FT. 295 ben o. s. v. Det blev forsøgt at sende disse staldfodrede dyr tilsæters, men de kunde ikke ernære sig paa havn. Smukke kalve maatte slagtes af mangel paa kjøbere. Allerede i 1866 blev stamhollænderiet nedlagt som saadant I 1867 var af stamokserne den ene ren ayrshire og den anden halvblod. Disse okser be- gyndte at blive tuberkuløse og maatte afskaffes. Ufrugtbarhed var almindelig i besætningen. Tuberkelsygdom mærkedes ikke blandt kalvene, men der var liden levedygtighed. Som brugsdyr forblev dog denne besætning paa Jønsberg, og flere af kjørene stod høit i melkeevne, men lidt efter lidt blev de dog udmønstrede. I 1877 begyndte man at anlægge sin stamme af hedemarks- kjør fra forskjellige steder: Stange Romedal, Lille-Elvedalen, Tønset, raceløse dyr fra forskjellige bygder. I 1894 gav kjørene over 2000 potter. Imidlertid blev denne Jønsbergstamme a-f raceløse dyr fra amtet spredt; dog er syv dyr gaaet over i den nuværende besætning. I Odalen er blandingsrace af Stedegnet kvæg med telemarks- kvæget. Der er indkjøbt okser af telemarksrace, og paa nogle gaarde er der vakre besætninger af rent telemarkskvæg. I Ei(l.s“kogen er der mange smaakoller, den samme kvægtype, som gjør sig gjældende langs den norsk-svenske grændse gjennem Finskogene, Tryssil, Engerdalen og videre nordover og vil nærmest kunne betegnes som norsk-svensk grændsekvæg. I Vinger er dog det meste kvæg blandet, oftest med tele- markskvæg. I de øvre bygder af Solør har telemarkskvæget faaet stærk udbredelse, særlig hos de større gaardbrugere, og telemarkskvæget synes at skulle blive forherskende i Solør. Der har i Gram været blandet med hollænderkvæg og i Hof med østlandskvæg. I 6O—aarene indførtes til Grue avlsdyr af ayrshireracen, men blan- dingen af denne race forsvinder mer og mer. I Hoj“ bærer de fleste okser præg af planløs krydsningsavl. Det samme er tilfældet i Brandval. Der forekommer ogsaa en del røde — dels hornede, dels kollede — kjør, der vistnok er resten af distriktets oprindelige kvægbestand. Enkelte kjør af en lignende type er der ogsaa i Vaaler. I Aasnes er der stor ensartethed hos kvæget og mange ud- mærkede dyr, omtrent udelukkende telemarkskvæg. For solørtrakterne maa ansees for rettest at slaa fuldstæn- dig over paa telemarksavl. I Solør er der op1—ettet kvægavlsforeninger, og foreningerne arbeider med telemarkskvæg. De muligens forekommende rester af et oprindeligt kvægslag er for faatallige og ubetydelige til at grundlægge en fremtidig
