274 HE1)m1A1mENS .mT. kløver. Denne sæd sagdes at give rige avlinger og planterne at være mere haardføre. Dyrket i den botaniske have ved Kristi- ania viste denne kløver sig at være ikke andet end den alminde- lige kløver. Den saakaldte totenkløver vil ikke destomindre kunne holde sig i Norge bedre i en ugunstig vinter end kløver, der indføres fra udlandet. W Rødkløver bruges maaske mest, dog har alsikekløveren vundet stærk udbredelse. Denne art har faaet sit navn alsike- kløver af Alsike præstegjeld, som ligger mellem Stockholm og Uppsala, hvor den først blev fundet og rimeligvis første gang dyrket. I Norge er den maaske ikke oprindelig vildtvoksende, men findes dog nu temmelig almindelig i de sydlige lave dele af landet op til Hedemarken. Den giver en varigere eng. Hvid- kløver bruges neppe saa meget, skjønt den giver en tættere bund i engen, og den burde ikke savnes i nogen frøblanding. Af hø avles fra 28O kg. til 30O kgl eller 4OO kg. pr. maal. I gode aar og under heldige omstændigheder kan hoavlingen blive meget stor, der høres endog indtil 16O0 kg. pr. maal. Tiden for slaatonnen i de forskjellige dele af amtet er for angivet. Man har indseet fordelen ved den tidlige slaat. For ikke mange aar siden var det en sjeldenhed, at slaatten begyndte før 1Ode juli. Kløver og timothei var som regel i fuld blomst, før man tog fat, og man holdt endnu langt ud i august paa med det forlængst afblomstrede og stive græs uden at kunne nyde godt af det gunstige veir, som gjerne pleier at udmærke første halvdel af juli. Engens renhed og udførelsen af høstningsarbeiderne lader adskillig tilbage at ønske. Ved indkjøb og valg af græsfrø har været gjort fremskridt. Folk begynder dels at avle sit græs— og kløv-erfrø selv, dels at kjøbe dette under tilstrækkelig garanti. Men det er endnu almindeligt at se enge opfyldt af f. eks. vin- terkarse (barbar“ia v-ulgaris), gul og hvid præstekrave, suelleblomst etc., saa det ser ud, som man med hensigt har saaet disse. Er enge11 stærkt opblandet, kan høet blive usmageligt for kjørene. Brugen af daarligt timotheifrø forekommer. Kløverfrøet kan jo gjennem rensningen skaffes omtrent fuldstændig rent, men timothei kan endnu ikke helt skilles fra ugræsfrøet. De almindeligst forekommende ugræSart-er er hestehov, løve- tand, t-istel, svineblom, k11opurt og kornblomst, som alle har fnok. Disse spredes derfor let af vinden, og da enkelte af dem er meget frørige —— en enkelt plante af disse frembringer i én frø- sæt-11ingsperiode fra 20O til 52OO frø, og en andeu, balderbraa, endog op til ll00OO frø —, saa kan de let spredes og formere sig. Til forebyggelse af udbredelse af toaarige eller tildels fler-
