Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/284

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FÆDRIFT. 273 Kg. Søndre Østerdalen . . 37O Nordre Østerdalen . . 333 Amtet ............. —379 er disse tal og de foran angivne area1er skulde hømæng- edemarkens amt have udgjort aarlig i 1896—1900: Areal af eng. Hm Km.2 t ’1’ons. Hedemarken . . . 217 9O 3O0 Vinger og Odalen . . 89 29 20O Solør ..... . 79 31 8O0 Søndre Østerdalen . . 56 A 2O 7OO Nordre Østerdalen . . 104 34 6O0 Amtet ........ 545 206 6OO ǫr dette skulde der aarlig i Hedemarkens amt avles om- OO00 tons hø. en sidste menneskealder er fædriften udviklet, saa at -nes afkastning holder paa at blive jordbrugets vigtigste (ilde. De faldende priser paa korn i forbindelse med 1de arbeidspriser har ort, at det ensidige kornbrug paa ken er forladt, og kvægavlen er fremmet, idet foder— med lyrkningen har tiltaget paa kornbrugets bekostning. har her i landet neppe været gjort forsøg med engdyrk- i slutningen af det 18de aarhundrede Det første skridt retning har rimeligvis været at gjødsle, pløie og harve eng og derefter enten lade den skjøtte sig selv eller saa den med høfrø, som man samlede paa ladegulvet. emgangsmaade tilraades baade af præsten Strøm i hans Se over Eker præstegjeld (l784) og ti amtmand Chr. 8t9 «Agerdyrknings Katechismus» (1779). I sidstnævnte -aades det dog —ogsaa at saa rød— og hvidkløver. 1yrkningen begyndte i aarene 1846—-55 at øre frem- er senere stadig udvidet. Engen er nu af største betyd- udgjør en væsentlig del af den dyrkede jord. Denne i engdyrkning er grundlaget for den store forandring i

stellet, idet engen er grundlaget for husdyrbruget. De

ge engplanter er timotheigræsset og kløverarterne, for- 1dkløver, a1sikek1øver og undertiden hvidkløver. Under otenk1øver er kommet i brug en rødkløver, der siges at 1sket paa gaarden Bringen i Land, hvilken kløver i 346—55 saaedes af frø af den paa gaarden vildtvokSende lemarkens amt.