222 — I—1E1)HMARkENS As1T. hvoraf det meste blev solgt. Naar de vaarbære kjør havde gaaet ude paa den magre, gjerne frosne høsthavn hjemn1e, indtil man maatte sætte dem ind, var de omtrent færdige med me1kningen og «stod borte» næsten hele vinteren: Lidt mel og —-laag» (paa det opsamlede «blødfoder:—)) fik kjøreue kun i de første uger efter kalvningen. i En tønde blandkorn kostede i almindelighed kr. l2.00 i midten af forrige aarhundrede og byg kr. l6.00, og der var god afsæt- ning. Det korn, man havde tilsalgs, blev gjerne afhentet af østerdølerne eller svensker fra grændsebygderne. Faar var der paa enhver gaard. Man avlede uld til fami- liens og tjeuernes beklæ(lning, men der blev sjelden solgt nogen Sauen beitede paa jorderne om vaa-ren, da der kun var natur- lige enge. Flesk av-ledes til gaardens eget behov, og svi11ene blev fødet væsentlig med affald fra husholdningen og laden og blev slupne paa græs om somn1eren. Man regnede, at man fik flesk om- trent for det korn, som gik med til at gjøde grise11e om høst-en, førend de blev slagtet, saa der var ikke grund til at producere flesk tilsalgS. Nattefrosten var dengang og længe udover anseet for en naturhindring, for hvilken man kun havde at bøie sig, og den stod for gamle folks minde som den frygtelige tugtemester. Man havde mel til grøden, som sank tilbunds, saa der stod vand ovenpaa, og det hændte, at man paa de største gaarde maatte reise omkring efter saakorn til aaret i settiugvis hos dem, som havde været heldigere. Endnu i midten af forrige aarhundrede var det ganske almindelig, at erterne var sam111enskrumpne, byg- get havde «hammerslag», havremergen var mørk og sprød, rug- melet umuligt at bage. Ti(llig om morgenen, da disse frygtelige frostnætter herjede, kunde man se røg stige op her og der i vældige masser. Folket var oven Senge næsten den hele nat, og det at lage «røkje» var det eneste, man kunde forsøge. I de andre bygder udenfor Hedemarken var jordbruget og- saa primitivt. Foldigheden af bygget regnes af A. C. Smith i hans beskri- velse af Tryssil l787 til 4 fold, og han siger: «Vore Agre vide vi kun slet at behandle. I)e Bønder ere kun faa, som med den fornødne Flid omgaaes deres Jorddyrk- ning. Vi betræde allerhelst vore Fædres daarlige Fodspor. Ilde dyrkede de deres Agre, vi gjøre det ikke bedre. Agrene maae stedse ligge 11nder Ploven, dem forundeS ingen Hvile, er aleene Sæde-Kornet for Haanden. Gjerne er Hestene udmagrede af stræng Vinter-Kjørsel. Høet fattes i Plovtiden, og hvordan altsaa Agrene blive behandlede, kan let skjønnes; efter Ordsproget
