JORDBRUG. Þ 215 De forskjellige bergarter i den siluriske f0rmation giver ikke jordsmon af samme slags. Alunskiferen, der ofte optræder kunst og opsmulret, saaledes i dele af Stange og Løiten, giver den saakaldte svartjord; de fleste andre stene giver hvidt pulver, naar de knuses, men alunskiferen sort, “derfor er denne alun- skiferjord særlig sort. Sammen med svovlkis giver indleiede kalkboller gibS, der blomstrer ud med hvid farve, og vel har nogen betydning for jordbruget. Ogsaa 1erskiferen i etage 3 smulrer ofte let og afgiver øien- synlig en god agerbnnd. Kalkstenen i etage 5 giver kalk1—ig, tør muld o. S. v. Jordsmonnet er derfor paa Hedemarken af meget forskjellig beskaffenhed, særlig da hertil kommer, at aur og morænegruS mange Steder har lagt sig over det faste fjeld, og saa er der under istiden ført en masse sten udover landet, saa der ofte er mange stene i ager og eng. Forholdsvis størst udbredelse ha-r, som berørt, de siluriske skifere og kalkstene i Nes herred, nemlig 6O pct. af det faste land, og 40.7 pct. af arealet er her ager og eng. De paa Hedemarken optrædende ler— og sandafleininger giver ogsaa (lyrkbar jord. Hvis vi lægger sammen arealer af silurisk land og sand— og ler- landet og derhos udelader indsjøernes areal, saa faaes denne række: “ Skin-r, kalksten, Ager og eng sand og aur-i pro— i 1)roCent(—r (—enter af arealet. af arealet. Nes . . . 7O 40.7 Stange . . 3l 22.5 Vang . . . 2 1 l 5 Ringsaker. . . l5 — 12.2 Løiten . . . 14 10.0 Romedal . . 14 9.:—E Vinger og Odalen .fOg(Z(37’í, der har saa godt som udelukkende gammel granit og gneis til fast fjeld, har god bund for skog. Det dyrkbare land er her mest sand og aur, efter Glommendalen og efter de andre vasdrag dog ogsaa noget ler. De marine ler- sletter, som har saa stor udbredelse i Smaalenenes og Akershus amter, mangler i de egne, som ligger høit over havet, og større dyrkbare lerstrækninger, saaledes som de forekommer i Smaa- lenenes og Akershus amter, er ikke hyppig-e. Ler som undergrund har nogen udbredelse i Nordre 0dalen, derhos er der mest sand- jord langs elvene. Aaslændejord eller sandblandet muldjor(l paa aassiderne har nogen udbredelse. Jordsmonnet i Vinger og Odalen er i det hele vistnok frugtbarere end i Solør. Noget ler- “’1
