76 l?INMARKENS AMT. . Længer øst mellem grænd“serøs no. 322 og 327 er der tal- rige smaava11de, af hvilke G(e(Tgejam“re (Steinsjøen), 382 m. o. h., og Baja.sfiamå-re (Øvresjøen), 4l8 m. o. h., er de største. Her er fuldt af smaadale og bækkedrag, der gaar til Koutokeinoelven, og ingen af fjeldene udmærker sig ved høide eller form. Vandskjellet mellem Altenelvens nedslagsdistrikt gaar i Koutokeino herred omtrent fra røs no. 327 i nordlig retning over de trigonometriske punkter Urdokoaivve, 614 m., Gætkas, 516 m., .—11‘:jovarre, 625 m., og Vir(lnP—t.sjokka, 583 m., og den landstræk- ning, som her har afløb til Altenelven, er mange gange mindre end den, som har afløb til Tana og dens bielve. Den del af Koutokeino, som ligger øst —for vandskjellet mel- lem Altenelven og Tana, har i den nordlige del forholdsvis liden udstrækning; derimod hører i den sydlige del temmelig store strækninger af Tanas nedslagsdistrikt til Koutokeino herred. Paa strækningen fra grændserøs no. 327 helt til Anarjokkas sam- menløb med Skieööamjokka hører landet til Koutokeino, med en nordgrændse, som gaar over det trigonometriske punkt Noarva.s“, hvorpaa nordlig følger et fællesdistrikt mellem Koutokeino og Karasjok. De trigonometriske punkter i denne del af Koutokeino er Akkenesvarre, 469 m., Noarvas, 532 m., Luossamrre, 482 m., og A)ullas, 487 m. Landets beskaffenhed langs grændsen fra røs no. 327 til sammenløbet mellem Anarjokka og Skieðöamjokka er før beskre- vet (bi11d I, pag. 56). Grændsen følger her en større høideryg, som kaldes .Iavrié Duod(Iar. Landet her er gjennemskaaret af dale, af hvilke de største er de, som gjennemstrømmes af Tanas bielve, AkkeneVokka. Z3(Il““Z(IjOkk(l, Anax;jokka og Skieð(?angjokka. De to sidstes dalfører er trange og optages helt af vasdra- gene. Dalsiderne er skogklædte, nederst med furu, længere op med birk og birkekrat. Landet i Koutokeino er oftest bedækket med aur og glacial- grus, saa at man kan reise langt henover de svagt bølgende pla- teauer uden at træffe en nøgen klippe, saa stor som et stuegulv. Langs elvene ligger der her tildels meget betydelige felter af sand og aur og andre udfyldninger af elvene. p Efter de geologiske karter skulde bergarterne i dette store herred tilhøre gi-undfjeldets lag i den sydlige del, med et stort areal af granit langs grændsen til Karasjok. I den nordlige del, fornemmelig i den nordvestlige, er der felter af skifere, kvartsit- agtige skifere, ligesom et par mindre felter af gabbro 1 er kjendt. Der er ikke saa mange iagttagelser fra Koutokeino, og da landet er bedækket, er det faste fjelde geologi lidet kjendt
