498 I—’lNMARKENS Au-r. Der kunde være tale om en kanalisering gjennem myren for baade, men da Pasvikelven kunde tage veien gjennem kanalen og kanske tildels terlægge den nedre del af Pasvikelven, kunde det fremkalde grændsestridigheder med Rusland. Der er bygget vei over myren fra bunden af Langfjordvatn til Svanvik ved Öoalbmejavrre. I Sydvaranger herred findes nogle mindre torvmyreri Jarfjord og langs østsiden af Bøkfjorden. Disse benyttes imid- lertid ikke. Tundralignende myrer har stor udstrækning, og tnerne benyttes endel; ligesaa bruges endel lyngtorv. Befolkningen paa Bugønes tager det tykke torvdække paa smaaøer i nærheden, saaledes paa Bugøen, hvor nu næsten intet er igjen, paa Kjøø og Kjelmesø. Ellers bruges mest ved i herredet. Der er gode multemyrer i Sydvaranger. Paa de store myrstrækninger i Pasvikelvens nedslagsdistrikt vokser der rigelig multer, og de er i gode aar en væsentlig indtægtskilde for be- folkningen. Fra enkelte gaarde kan i gode aar sælges indtil 1O tønder multegrød, der paa produktionsstedet repræsenterer en værdi af 3—40O kr. I almindelig gunstige aar udføres fra Langfjorddalen vel 1O0 tønder multegrød. Ogsaa fra andre dele af Sydvaranger, saaledes helt fra fiskeværet Bugønes, strømmer kvinder og børn sammen her om hesten for at deltage i multe- bærplukning. Hvis poteterne fryser, pleier ogsaa multerne at fryse. Neiden og Bugøfjord har store strækninger med multemyrer. I Langfjorddalen og deropover er de bedste multemyrer; der kan man faa fra 20—12O hl. Prisen er 6 à-7 kr. pr. anker à 40 liter. I meget gode aar kan sankes multer for 3—-4 0OO kr. Fiskeri. Den vigtigste næringsvei i Sydvaranger herred er fiskeri. I torske— og seifiskerierne i Varangerfjorden deltager saa- godtsom hele befolkningen om fjordene. Især var loddefisket tidligere rigt i Varangerfjorden. Heri deltager eller deltog en mængde kvæner samt endel russer. Fisket foregaar som regel med line, mindre med haandsnøre. De, som reiser paa fiske, søger især til Kiberg og Vardø. Om sommeren fiskes sei, torsk og hyse. I august og sep- tember foregaar det store seifiske med garn. Heri deltager dog kun de om fjorden boende, sjelden fremmede. Med russerne foregaar en betydelig tuskhandel med mel mod fisk. “ Foruden torsk og sei fiskes ogsaa adskillig laks, sædvanlig
