Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/510

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SYDVARANGER Hanna-:n. 497 en afgift til det offentlige. Veden gaar for det meste til Vadsø. Middelprisen i 1900 pr. favn birkeved var 18 kr., furu 16 kr. Mid(lelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 30 kr., dimensionerne var 10 alen 6 toms top. I Pasvikelven er i 1896 sluppet 14 tylvter og i 1899 270 tylvter. I Langfjordvatn og elv er sluppet 230—3O0 tylvter smaalast aarlig. I Pasvikelven er deri 1902 flødet tømmer paa en stræk- ning af 7O km. fra Kobbefoss til Elvenes; tømmeret skulde pas- sere 6 større fosse-fald og 3 strømstille indsjøer, saa flødningen tog 3ïZs maaned I aaret l9OO anlagdes den første private vandsag, ogi 1902 blev skogvæsenets saganlæg ved Bjørnevatn taget i drift, og samme aar opførtes en tredje sag ved Elvenes. Samtlige saganlæg er oirkelsage. Bjørn forekommer mest i Jakobselv og øvre Pasvil(dal. Ræv og fjeldrak fanges meget af om vinteren. Det vigtigste vildt er ryper, hvoraf ikke ubetydelige mængder eksporteres om vinteren. Der skydes flere hundrede kobber, grønlandssæl, russekobbe, stenkobbe og nise1—. Nisekjødet og kobbekjødet benyttes. Der er fanget nogle hvidfisk. M yr. Der er store myrer i Sydvaranger herred. Myrerne mellem Neidenel-ven og Munkelven fortsætter tildels over rigsgrændsen. Om vinteren er de meget brugte færdse1s- veie mellem Munkfjorden og Finland. Om sommeren er disse myrer kun farbare paa de stier, der fører frem til Neidenelven paa begge sider af fjeldet 0aivek (Graafjeldet). Den store, om sommeren ufarbare myr F(erdes-myren (Farr“im- jægge) er om vinteren kommunikationslinje mellem Neidenelv og Bugøfjord. I den nordre del af myren fra Bugøfjorden og sydover skal findes brændtorv. I den nordre og østre del af Sydvaranger herred langs Var- angerfjorden og dens sidefjorde er der brændtorv, som her i disse skogløse egne benyttes sammen med lyng til brænde. Myren mellem Langfforden og Coalbm(ýavrre har ubetydeligt fald nordover mod Langfjordvatn. Pasvikelven ligger her ca. 5 m. høiere end Langfjordvatn. Naar vandet i flomtiden staar høit i Pasvikelven, finder endel af vandet afløb gjennem myren til Laugfjordvatn. 32 — Finmarkens amt II1.