40 FINMARKENS AnT. C som et slags husrum; den laa midt i den eneste gade, som var i byen. Vareomsætningen var imidlertid ikke aldeles ubetydelig. Man regnede efter Keilhau i 1827 omtrent l50 russiske han- delsfartøier, som aarlig besøgte Vardø. De bragte mel, gryn, ærter, sirup, taugværk, kaler, snører, hamp, lin, tjære, klaverdug, Iærred, vadmel, talglys, sæbe, angler, træværk, læder, gryder; de hentede fisk, ræveskind, salt, luksusvarer. Udtuskningen af fisk mod mel var hovedsagen. . Vardø gade gik da over det ganske smale eid, som forbinder de to stykker, hvoraf øen bestaar, og adskiller den nordre vaag fra den søndre.— „ Paa eidet eller tangen mellem de to dele, hvoraf Vardøen bestaar, laai 1834 de faa til byen hørende træhuse og jord- gammer. Udenfor byen paa østkanten laa den uanselige kirke, der fra l819 var annekSkirke under Vadsø præstegjeld Der boede tolderen for Vardø toldsted, hvis distrikt indbefattede hele Østfinmarken, samt desuden et par handelsmænd. For-øvrigt boede der fiskere Haandværkere havde stedet dengang ikke. Under krimkrigen i 1854 blev en infanteristyrke sendt op fra Bergen og Trondhjem, 8 underofficerer, 3 spil, l14 mand samt overbefal, og af artilleriet l kaptein (M. I—[all), l gevorben og l national underofficer, 3 overkonstabler, 30 a-rtillerister, alle af 7de batteri. l underofficer, ly overkonstabel og l0 artillerister returnerede 30te oktober l854 til Trondhjem med kapt-einen, der blev afløst af artilleripremierløit11ant .]. HertZberg. I l855 var besætningen 2O infanterister; og ved res. af 25de august l86() blev det bestemt, at denne menige infanteri- styrke skulde fremtidig søges tilveiebragt ved hvervning i Nord- land og Finmarkens amter. Imellem 1845 og 1855 begyndte Vardø at tage sig op, be- folkningen steg fra l83 til 407 og i l865 til 83O. Byen ligger heldig til i en egn, hvor loddefiske foregaar eller pleier at tage sin begyndelse Da fisket i Østfinmarken slog godt til i seksti- aarene, tog Vardø by sig yderligere op. Stedet besøges af tusender fremmede fiskere, fornemmelig fra Nordland og Senjen. Vardø blev fra denne tid en vigtig handelsplads. I l862 var der rigt fiske, og der kom liv og virksomhed. Adskillige handelsborgere flyttede til stedet, og forretningerne udvidedes. idet de gode fiskerier gav anledning til indkjøb af fisk og lever, og der kunde modtages og forædles langt betydeligere partier end før. Der blev bygget pakhuse og brygger langsmed Søndre Vaag og Nordre Vaag; trankogerierne blev ombyggede og forandrede. I trankogerierne anvendtes stenkul, da ved her er kostbar. Ved handelen med russen-ne indkjøbes rugmel, gryn, saltet kjød, træ-
