vAm)ø BY. 41 materialier m. m. og afhændes salt, tørfisk, kolonial— og manu- fakturvarer. Vardø kjøbmænd for-syner russiske skippere med varer og russiske penge, hvormed disse i fiskeværene paa den russiske kyst gjør indkjøb af lever og tran, som de bringer her- til til dækkelse for den erholdte udrustning. Nye vaaningshuse- er opførte, foruden pakhuse. Stedet har faaet et bymæssigt ud- seende med regelmæssige kvartaler og ga(ler. Antallet af fremmede fiskere, som i l865 drev loddefiske fra Vardø, angives til 3446. Af stedets egne fiskere deltager den største del i fisket. Udbyttet af loddefisket for Vardø by i l865 angives til 225 O00 SP(l. Det faste þel1l paa Vardø bestaar af graalig og rødlig san(l- sten med graa lerskife1—. Vaarberget (i øst for den sydlige vaag i Vardøl bestaar af finko1—net graa— sandsten. I vest for fjeldet, indved byens huse, er skifrig graa sandsten og en graa, temmelig haard lerskifer. I øst for den nordlige vaag har man til opførelsen af moloen an- lagt brud paa sandsten, dels rødlig, dels graa, finkornet, kvartsit- artet. Ved stranden paa Vestsiden af Vardøen er der lag af ler- skifer veltalende med sandsten. 0mkring Vardø findes afleiringer af havet med Sjøskjæl og andre rester af sjødyr, som før omtalt (bind I, pag. 154—55). I Vardø er paa sine steder evig tæle i jorden. I Vardø grov man saaledes i januar 1904 et vandbassin i R—usseviken tæt ved byen, ca. l0 m. o. h. og nogle faa hundrede m. fra stranden. Der var tæle til henved Vi m.s dybde, derefter fulgte ca. l.5 m. optøet jord. I ca. 2.5 m.s dybde fulgte atter tæle, der vedblev til fjeldet, som paa det dybeste sted laa i ti m.s dybde. Denne tæle tør neppe noget aar. Jordbunden bestaar der øverst af vekslende lag grus og skjæl- sand, i dybden af sandblandet ler med rullestene iblandt. Paa Renøen ved Vardø siges at være evig tæle. Isen i dybe brønde tør ialfald ikke op alle sommere. Paa varme augustdage kan man se brøndens sider fra en vis dybde af og vandets overflade dækket med et mægtigt lag fjorgammel is, hvori der er holdt et trangt hul aabent for bøtten. omtrent som i brøndene paa Østlandet midtvinters. Isen nederst i brøndene i Alten smelter heller ikke .alle sommere. Vardø kjøbstads havn var, før moloerne byggedes, den saa- kaldte Søndre Vaag, som dog ikke var skikket til vinterhavn og desuden ikke kunde benyttes af skibe, som stak over 10 fod. I BucS’SB82m.(Z6ff er havn for saavel øst— som vestgaaende. Midt i sundet er dybden l4 favne, derimod paa den almindelige anker-
