TANEN HEHB1—:1). 4033 bortliggende havne, tildels lige ind iEids— eller Hopsfjorden. Ved en gjennemskjæring af eidet vilde vindes en ikke lidet kor- tere, mod havet lukket færdselsvei fra Sværholtklubben indenom Laukviknes gjennem Eidsfjorden og videre gjennem kanalen og Hopsfjorden over den ytre Tanafjord mod Tanahorn, hvorhos der vilde tilveiebringes en lettere samfærdsel mellem de store indre dele af Tanafjorden, Laksefjorden og Porsangerfjorden og en bekvemmere forbindelse mellem de finmarkske byer og disse distrikter. Kanalen maatte gives en dybde af mindst 5 fod ved almin- deligt lavvande og en bundbredde af 8 fod med slake skraa- ninger af 2 paa 1, hvorefter der ved almindeligt høivande k1mde paaregues en dybde af omkring l3 fod. Omkostningerne vilde andrage til omkring 24O O00 kr. Der foregaar et næsten aarvist torskefiskeri i Hopsfjorde11 og tildels i Eidsfjorden lige til bunden, hvilket fiske regelmæssig begynder i deeember og vedvarer til loddefiskets begyndelse I dette fiske deltager 30 a 40 baade fra Hopsfjorden, Eidsfjo1—den og fra den nærliggende Langfjord. I dette fiskeri deltogi 1874 -76 og 77 gjennemsnitlig aarlig lO4 mand med 36 baade. L(lIlgfjOr(Z)2(38 er poststation og anløbssted for lokalskibe. Eiendommen Skoglyst blev efter Storthingets beslutning af 2lde april 1874 indkjøbt for en kjøbesum af 4 O0O kr. til bolig for forstassistenten i Tanen. Den udgjør ca. 2.6 ha. jord, hvor- paa findes vaaningshus, fjøs, stabbur og høbod. I Vestertana er poststation og anløbssted for lokaldamp- skibe. Sma(fjor(len, handelssted ved bunden af fjorden af samme navn, har poststation og dampskibsanløbssted. Tanen er poststation og telegrafstation ved Tana-, ti km. fra dens udmundjng i Tanafjord; her er dampskibsanløbsstede1—no Vagge og Sma((jor(l i nærheden. Fra Tanen gaar 10O km. lande- vei til Vadsø. Handelsstedet Guldholmen ligger paa en liden ø, hvortil be- folkningen søger fra hele dalføret lige fra Karasjok. Guldholmen ligger langt ind fra havet, og skibe kan for grunder og banker ikke komme stedet paa en mil nær, men maa ankre paa en red ved Stangenes. Herfra var det, at den bekjendte tanalaks, som ansaaes for den bedste i Norge, udførtes. Fisket var i 1802, da Rathke besøgte stedet, aftaget. Om aarsagen er man ogsaa her uenig, skriver Rathke. En art sælhund, kaldet stenkobbe (phoca jbetida), opholder sig her i stor mængde og ødelægger mangfoldige; der spares ingen møie for at faa den udryddet, dels ved at udlægge stok med jern-
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/416
Utseende