402 P—INMARm-:NS AMT. fjeldvæggen, fuld af ur og sten, er det l1Ol(Ð. Det er heller ikke landet, der har grundlagt Kjeilas berømmelse, men denne skyldes udelukkende det fiskerige hav og kjeilens beliggenhed og havnen„ som den er. Finkongkjeilen er en af de raskeste opkomlinger blandt Finmarkens fiskevær. For 60 aar siden laa stedet upaaagt-et og ubeboet-; saa reistes et par usle gammer, og fjordbefolkningen begyndte lidt vaarfiske med held. Efter andre l0 aars forløb havde et par handels- mænd faaet øie paa stedet, og da gik det hurtig fremad. I 1874 til l877 var der under vaarfisket 236 mand med 76 baade og en samlet fangst af 392 250 fisk, hvorhos stedet var besøgt af 4 kjøbefartøier pr. aar. I de senere aar har indtil 1000 mand fisket her. Nu er der flere faste handelsmænd, kaier og en række pakhuse; hver plet i kløften er optaget af rorboder, hjeldbrug og baade; det er et af Finmarkens større fiskevær. LosvZik er fiskevær, poststation og anløbssted for loka1dampskibe. De norske fiskere tiltager hvert aar i antal i Finkongkjeilen, medens finnerne flytter mer og mer ind til det nærliggende I‘osvik. Rafjord er poststation og anløbssted for lokaldampskibe. Skja(mes er poststation og dampskibsanløbssted. Hop-seidet med poststa-tion og rig-stelefonstation ligger paa det smale eid mellem Tana— og Laksefjord; der er anløbssted for lokalskibe. Paa Hopseidet boede engang mange nordmænd, og der stod en kirke med 3 taarne. Der fortælles, at der, hvor man fordum seilede med jægter og baade, er nu fast land, l)evokset med græs og smaaskog. Der er nu trist og ensomt paa Hopseidet. Hopseidet ligger mellem Hopsfjorden i sydøst og Eidsfjorden i nordvest og forbinder Nordkynhalvøe11 mellem Tanaf;jorden og Laksefjorden med fastlandet. Hopsfjorden er en arm af Tana- fjord, og Eidsfjorden en arm af Laksefjord„ og afstanden rundt halvøen er omkring 20 sjømil. Kanalisering af eidet har i sin tid været paa tale af Fin- markens amtsformandskab; det ansaaes for at være af betyd- ning for fiskerierne, færdselen og den mindre kystfart, at her blev en kanal. 0mkring den nævnte halvø og navnlig paa dens øst- lige side og længere østover foregaar Østfinmarkens rigeste fiske- rier, hvori fiskere fra vestligere og sydligere distrikter deltager. Alle disse fiskere saavelsom færdsele11, den lokale da-mpskibsfart og kystfarten, maa udenom nævnte halvø ud i det aabne hav forbi det langt fre1nstikke11de forbjerg Nordkyu uden beskyttelse mod den tunge l1avsjo og uden gode havne. Baade og fartøier maa under opkommende uveir ofte bære af, stundom til længere
