396 I—’lNMAHKENS AMT. Kobbe og oter, af og til hvidfisk, er gjenstand for fangst, og jagten paa kobbe kan i enkelte aar være af vigtighed Ved Rustekjos paa Tana-s vestside kommer i mælen frem jernholdigt vand. Jernokker forekommer paa flere Steder, saaledes ved kaste- k-jos og ved Benjaminsbugten. ] km. nedenfor Guldho1men. Okker forekommer ogsaa paa gaardene Birkeland og paa den gamle fogedgaard Ejelbma. Fiskeri. Næsten hele den mandlige befolkning i fjord- d.istrikterne og kystdistrikterne deltager i de store havfiskerier udenfor kysterne vinter, vaar og sommer. Fra de indre distrikter deltager væsentlig unge folk. Hjemmefisket paa denne store sjøstrækning er af overordentlig stor vigtighed. Kystlinjen er saa stor, at naar lensma11den gjør sin rundreise i herredet sjøværts, har han 195 reisemil. Hjemmefiske drives aaret rundt i Tanafjorden, Leirpollen, Smalfjorden, Vestertana og I;angfjord-Hopsfjord, væsentlig af folk, som har vanskeligt for i længere tid at være hjemmefra, eller som har liden hjælp og daarlige baade og redskaber Fisk til dagligt behov kan omtrent altid paa-regnes, enkelte a-ar, da kobben har indfundet sig, undtagne. I Leirpollen gaar ofte lodden ind. Makk (markl til agn samles flere Steder, blandt andet uden- for Vagge. Inderst i ZJ(tIlgf-jOY’d(’I2 ved elvens udløb er en udmærket flyndregrund . Fisken hænges sjelden af fiskerne selv; den sælges gjerne i sløiet tilstand til kjøbere og handelsmænd og desuden til russerne. Ogsaa leveren og rognen sælges. Desuden sælges fiskehoveder. Seiflsket er vigtigt. I Tanen herred fiskes fra 48000 til 85000 kg. kveite pr. aar. Alt sælges til russerne efter lå-2O øre pr. kg. Fisket foregaar paa havet udenfor Gamvik og Mehavn i april til juli og delvis august. Her drives ikke noget egentlig særskilt kveiteflske. FangSten foregaar samtidig med det andet fiskeri. Silden har oftere gaaet ind i fjordene, og der har været fisket endel. I senere aar har i regelen intet sildefiske foregaaet; et ubetydeligt fedsildfiske fandt sted i Oktober ]894. Laks og sjøørret fiskes flere steder omkring i fjordene med kilenot og krokgarn. Tanen anneks bestod i 174l efter præsten WerløP af 23 finne- familier, iblandt hvilke var 2 al 3 finner, som var noget for- muende, dels formedelst rensdyr, dels formedelst laksefiskeriet i Tana.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/409
Utseende