TANEN HERREl). 395 Større myrstrækninger er der ogsaa øst og vest for Tør.furu- aasen samt ved Sommervaselven. Disse myrstrækninger er pas- sable om sommeren, naar ikke vedholdende regn har opblødt dem. Myrstrækningerne langs Renokselven kunde udtappes. I Langjffordel-Odalen er gode slaattemyrer, der lidet udnyttes. Strækningen mellem Vestertana, Langfjorden og Hopsfjorden er omtrent uden myr-. Nordkynhalvøen er ogsaa fattig paa myr. I det flade strøg, der danner vandskje1let mellem elvene til Hopsfjord i syd og Nordishavet i nord, er der dog endel mindre myrer. Boflsamyren, ca. 1O km.2, kan vistnok lægges under kultur, om den end er grund. Golgokjokmyren er noget større, og det endnu større myrareal ved Lufljok-Hana indeholder dyb, god myr, tjenlig til opdyrkning. Det er sagt, at disse tro myrstrækninger vilde opdyrket kunne afgive foder til allermindst 2000 kjør. I Tanen herred findes i det hele lidet torvmyr. I de store fiskevær Mehavn, Gamvik og Berlevaag bruges meget stenkul, og som en hjælp tager folk 1yngtorv, der paa dybere steder kan naa O.5 m.s mægtighed. Langs Tanafjorden findes hist og her en mindre torvmyr, som benyttes. Forøvrigt hjælper folk sig for en stor del med lyngtorv, som paa mange steder findes ganske rigelig. l de indre egne brændes mest ved. I Tanadalen er der et par mindre myrer, som indeholder brændtorv. Her er der ingen torvdrift; folk brænder ved og til- dels stenkul. I Golgokjok og Hana angives at være større torvmyrer, men de udnyttes ikke. Multer vokser flere steder i mængde, især i de søndre strøg. Fornemmelig paa de fredede øer og inde i Tanadalføret er der mange multemyrer. I gode aaringer kan vel samles lO0 hl. g Bjørn, jerv og ræv er leilighedsvis gjenstand for jagt. Hare jages. Langs kysterne forekommer alle slags sjøfugle, som lom, maage, skarv, krykje, kjeld, tyvjo o. S. v., mange steder i umaade- lige mængder. I herredet er kun to større fuglevær, Kongsøerne og Omgangs- stauren, men forøvrigt er der mange steder, hvor endel fugl hækker, saa det er vanskeligt at sige, hvor mange eg og hvor meget dun der samles. Det er antaget, at der samles 8()0O eg Af raa, urenset dun og fjær af landfugl og sjøfugl er angivet at samles mange voger.
