KARASJOK I—IERRED. 339 aleene det svenske markested og thing ved samme OtZjok, og har den svenske missionær før præket i en finnestue.» Befolkningen i Karasjok er læstadianere. Til de større høi- tider kommer der kvænske prædikanter, der i dagevis prædiker fra morgen til aften; fra Koutokeino, Finland og andre steder kommer folk reisende i flok og følge, de fleste med ren, enkelte med hest. Bedehuset er da fyldt af en broget skare, til høire mæn- dene i renskinds pæsk eller kofte, sorte, hvide og blaa om hver- andre, alle med rød og gul pynt, dertil renskinds benklæder og «ska1ler», fastsurrede med røde baand; de mest spraglede er kvin- derne, enkelte i pæsk eller kofte, men de fleste i et eiendommeligt plag af almindelig rødt, blaat og hvidrandet bolstertøi, dertil en skri- gende rød hue med et mørkere farvet baand om og over skul- drene baade 2 og 3 tørklæder med skinnende farver. I begyndelsen af mødet sidder de alle paa bænkene; men lidt efter lidt glider de ned paa gulvet. Tolken oversætter fra kvænsk til finsk, sætning for sætning. Uroligere og uroligere bliver det i forsamlingen, og tolken følger med, til han ligefrem skriger ordene frem. I begyndelsen er der stille, saa begynder kvinderne at kaste hovedet fra side til side, derefter at ryste og skjælve, græde og jamre sig, eftersom talen bliver truende; snart høres graad, jam- mer og skrig over hele forsamlingen, paa kvindesiden sidder de som i krampe og hopper op og ned, saa høres et vildt skrig, og op fra gulvet sprætter en fjeldfinkone, slaar hænderne sammen, hopper op og ned, ler og skriger, slaar om sig med armene, river sig i haaret; som en furie fortsætter hun sin hysteriske dans, til hun segner om paa gnlvet, hvor hun ligger i krampe for snart at springe op og fortsætte med latter, skrig og dans. Der kan være 3 stykker, der hopper slig omkring, og 1O—12 stykker kan sidde og vride og jamre sig, saa der er ikke ørens lyd derinde. Tilslut styrter i flok og følge tilhørerne frem og kaster sig hulkende om prædikantens hals. Denne klapper dem paa skulderen og nddeler syndernes forladelse. Saa hopper de atter ned paa gulvet og fortsætter sin dans, ikke længere fortvilede; glade og fornøiede danser de nu“ om hverandre som en flok paa- fugle, synger og klapper i hænderne Nye Skarer kommer til og faar syndernes forladelse for saa at slutte sig til de glade. Som dansen er i fuld gang, standser prædikanten sin tale, stopper og tænder piben, og den mandlige del af forsamlingen følger eksemplet og sidder og snakker løs, medens mænd og kvinder danser omkring. Stockjieth omtaler fra Assebakte og ved Jergulgammen spor af tidligere beboelse. Paa begge steder sees gamle hustomter,
