338 “ F1NMARKENS AMT. for fjeld— og Sjøfinnerne ved større Sands for ordnet husstel og renslighed, hvilket ogsaa skriver sig fra de kvænske stamfædre. Derimod har kvænerne ikke udøvet nogen indflydelse paa sproget, thi finsk er hjemmets sprog, og de faa kvænske børn taler ogsaa finsk. Kjendskabet til norsk er næsten intet. Der er særskilt skole for de fastboende og fjeldfinnerne. Skolen maa holdes fra sep- tember til mai, thi om sommeren drager den fastboende befolk- ning til sine sæterpladse og paa fiske, og fjeldfinnerne med sine ren til kysten. Det var før finner, som var lærere i Karasjok, men nu er det nordmænd. Den fastboende befolkning langs grændseelvene Anarjokka og Tana paa begge sider af grændsen er finner, ofte indgiftet i hinanden og beslægtet. Nationalitetsfølelse er der lidet af. Tuberkulose optræder blandt fjeldfinnerne. Forstaaelsen af denne sygdoms natur og far1ighed er nu noksaa almindelig ogsaa blandt finnerne, saa at de søger at faa mistænkelige tilfælde undersøgt af læge, naar dertil gives anledning. Ved en under- søgelse af nogle og seksti skolebørn i Karasjok var der kun et lidet faatal, som ikke frembød tildels betydelige glandelhævelser paa halsen, og ved en tuberkulinprøve, som sammesteds foretoges af amtsdyrlægen i 2O af 44 besætninger, kom der reaktion hos 31 af 115 kjør (27 pct.). Intelligente finner paastaar ogsaa, at de ved Slagtning af ren undertiden finder lungerne «optærede» og fulde af materie. Karasjok kirke er en korskirke af tømmer, opført l807 -—l0, med l40 siddepladse. Paa kirkegaarden graver man om høsten en stor fællesgrav; i den nedsættes efterhvert ligene i kister eller fjeldfinnerne ofte i pulkene. Først naar det tør om vaaren, kastes graven til. Paa tomten af .Iergulgammen var for et par hundrede aar siden det eneste forsamlingshus for fjeldets finner, hvor mis- sionæren mødte frem, og hvor fogden krævede skat. Tidligere udgjorde Kistrand og Karasjok et præstegjeld og om høsten i november flyttede præsten fra Kistrand til Karasjok og tilbage til Kistrand i april. Til flytningen brugtes 4O ren. Endnu tidligere havde Kistrand, Kjelvik, Karasjok og Koutokeino én præst. Præstegjeldet naaede dengang fra Nordkap til den rus- siske grændse, 30 norske mil i længde I S(—hnitlers protokol af 1744 heder det: «For 4O til 5O aar siden er Arisby annekSkirke ved den aa OtZjok, som løber søndenfra i Tanaelv, af de kongelige svenske betjentere først bygget, og før den tid var der ingen kirke, men
