328 FINMARKENS AMT. Assebakte paa elvens nordside begynder en omtrent l km. bred og 3 km. lang furuskog i sluttet bestand med enkelte afbrydelser. Hvor grunden er mager, har træerne havt en meget langsom x-kst— og er fortrykte. Den øvrige del a-f denne skog har en for disse nordlige egne rask og frodig vækst og kan sættes ved siden af furuskog paa skogbund af middels godhed i landets sydligste egne. Lierne nedenfor denne skogstrækning er jevnt bevoksede med birke— og furuskog, omtrent lige meget af hvert slags. Paa de sidste kilometer ovenfor Karasjok er skogen langs elven ud- hugget; der er adskillig skog nær Karasjok Ravddojokdalen, hvis vasdrag gaar i Jeåjokka, en fjerdingyei ovenfor Karasjokka, har skog paa en ikke saa liden strækning indover fra Je§jokka. Paa den sydlige side af elven mellem Assebakte og Karas- jok er kun birkeskog indtil 5 km. fra Karasjok. Derefter er der en del furuskog, som ogsaa fortsætter opover fra elven gjen- nem en lang sidedal. Langs hovedelve11 er den tynd og uden eftervækst undtagen nær Karasjok, hvis omgivelser i en fjerding- veis omkreds næsten til alle kanter udmærker sig ved god skog- bund. Der er skarp S311(]g’l’1lI1(ï paa moerne langs elven. Skogen .fra Karasjok kirkested til Tana. Paa den søndre side langs Karasjokka er der frodig birkeskog med lidt furu henimod TaI1H; nogle aaser længere ind fra elven omtrent midtveis til Tana er bevokset med smaa furuer. Derimod er den nordlige side af Karasjokka lige til Tana bevokset med furuskog, omtrent lige meget furu som birk. 3 til 4 km. fra Karasjok er furuskogen udhugget. Skogen her har frodig vækst og villig reproduktion med aarringe paa 2 til 2.Ö mm. Midtveis mellem Karasjok og Tana strækker sig bag en aas et skogbevokset dalføre af 5 km.s længde og l km.s bredde eller derover. Langs elven er der paa begge sider moer. St*rækningen langs .—111arjokka ovenj’or Kara.s;jokkas udløb i Tana. Det er kun den vestlige elvebred, som er norsk, den anden er fin- landsk. Lige indtil 2 mile nedenfor Skieðfiamjokka er skraanin- gerne mod Anarjokka bevoksede med birkeskog; furuen er kun sparsomt indsprængt som enkelte træer eller i smaa grupper. Jo længere man kommer op langs Anarjokka, desto hyppigere bliver furuerne. Endnu ved Jorgastak er der kun enkeltstaaende træer eller smaagrupper mellem birken. I lskuras dal og Gers- jokkas dal er der furuskog Omtrent lå km. nedenfor Skieöðam- jokka begynder Sammenhængende furuskog, kaldet den hellige skog efter dens finske nav11, der strækker sig l geografisk mil oven- for Skieððamjokkas munding og udvider sig over et smaakuperet terræn in(lti1 en bredde indover fra Anarjokka af omtrent 2 geo- grafiske mil. Der er dels rigelig dels sparsom eller næsten ingen eftervækst. Grunden er fast berg eller sand dækket med ren-
