KARAsJo1( Hr-:HHE1). 327 furuskogen omtrent 20 km. ovenfor Assebakte, først kun enkelte træer mellem smaabirkene paa de lave skraaninger, mellem hvilke elven flyder. —5 km. længer ned bliver furuerne hyppigere og fortsætter derefter ca. 10 km. dels som spredte træer, dels noget tættere, blandet med birken, dels ogsaa enkelte steder som hoved- bestand. Paa de sidste 5 km. ovenfor Assebakte er furuen over- veiende, tildels i ren bestand opover lierne. Sagtømmer er der vel, men kun som et enkelt træ hist og her med lang afstand. Men væksterligheden er god og reproduktionen villig. Skogen langs Kar-a-s:jokka ovenfor sammenløbet med .]e.§jokka. I vinkelen mellem KaraSjokkaǫ og Jesjokka er der flere kvadratkilo- meter skog. Furuskogen opover langs den vestlige side af Karas- jokka indtil l geografisk mils længde fra elvens sammenløb med Jesjokka optræder uregelmæssig mellem birkeskogen. Derefter begynder en brandskog af l geografisk mils længde med spredt birkekrat og en enkelt furu hist og her. Ovenfor brandskogen paa samme side er adskillig furuskog. Men derfra og til Stor- fossen i en længde af 2 geografiske mil er kun enkelte spredte furuer mellem birkeskogen. Paa den østre side af Karasjokka opover fra sammen- løbet med Jesjokka er nogenlunde sammenhængende furuskog, mest kun som en smal rand fra elven opover de birkeklædte lier, indtil omtrent 2 geografiske mil fra Assebakte. Dog strækker naaleskog sig videre indover fra elven i 8 smaa sidedale, hvoraf Pisbækdalen er den st-ørste; den har en temmelig vid strækning med furuskog. Skogens gjenvækst er upaaklagelig, og grunden er dækket med renmos, der her er eet for skogforyngelsen ret gunstigt bunddække. Træerne er temmelig kortvoksede og kvi- stede, men dog ikke egentlig fjeldskog. Der bliver bygningstäøm- mer efter 1—5O aar. Længer op er næsten kun birkeskog til nær Bavtajokkas udløb i Karasjokka, hvor der atter er en efter brand opkommen sentvoksende furuskog, der fortsætter henved Ve mil opover langs Karasjokka og Bavtajokka. Fra disse elves sammen- løb af og Videre opover er der rundt omkring begge elvene tem- melig vide strækninger med spredt uvæksterlig fjeldskog af furu, dels par-tivis, dels i enkelte træer, paa renmosbund. Først om- trent l geografisk mil ovenfor elvenes sammenløb —forsvinder fu- ruen aldeles. Birkeskog forekommer overa1t, men er kun frodig paa de nederste lier og paa moer-ne, hvor fuldkommen sluttede bestande ikke er sjeldne. De fladere strækninger eller moer langs Karasjokka har ligesom ved Jesjokka en sandig og skarp jord- bund og egner sig ikke synderlig til england. Furuskogen her har en let flødning til Tanafjorden, og tømmeret kan udføres til andre dele af Finmarken. Skogen fra Assebakte til Karasjok kirkested. Straks nedenfor
