302 FINMARKENS AMT. Fra Leir-poll er stranden de 3 mil ud til IØæs flad, ensformig og træløs og beboelse11 meget spredt; boligerne, dels gammer, dels tømmerhuse, er daarlige. Befolkningen her lever ofte i fortrykte kaar, stellet er slet, naturen øde og karrig. En finnegaard er ofte kun en gamme paa den nøgne strand; man ser en lav, græsbevokset jordhaug med en dør og maaske et vindu —— det er huset; rundt om det er der en liden fiek slaattemark med tyndt græs og uden gjærde, engen gaar over i den omgivende stenede ørken. Inde i Porsangex-fjorden er befolkningen mere velhavende, boligen-ne er tømmerhuse, og gammer er sjeldne. Paa Tamsøen er eg— og dunvær, og der er multemyrer. Amtmanden i Finmarkens amt lønnedes tidligere delvis med indt-ægterne af nogle til embedet henlagte øer, nemlig Store Tamsø i Kistrand og de saakaldte Kongsøer i Kongsfjord i Ta- nen fogderi. Disse indtægter var anslaaet til 1200 kr. aarlig, og amtmandens øvrige gage udbetaltes den gang af statskassen med 520O kr. Denne ordning blev imidlertid forandret i 1897, idet gagen ndbetales af statSkassen med 64OO kr. aarlig, mod at den amt- manden tidligere tillagte indtægt af ovennævnte øer tilfaldt statskassen. Indtægterne af Tamsø havde udgjort — foruden multer in natura —: for 1884 . . kr. 1250.00 » 1885 . » l700.00 » 1886 . » 1482.95 » l887 . . . . ) 600.00 » l888 ..... ca.:—å 1000.00 Senere sank indtægterne, saa at de for l897 kun udgjorde 5OO kr., og for dette beløb var øen bortforpagtet. Eg— og dunværet er gaaet tilbage, og fiskerne inde fra fjor- den gjør ture udover til øen og tager eg og dun, uden at det er muligt for forpagteren at hindre dette. Noget fiskevær er der ikke paa øen, da der er langgrundt og ingen havn. ‘ Eiendommens indmark er omtrent 25000O m.9 Jordbunden bestaar hovedsagelig af et tyndt torvlag med sand og sten som undergrund. Udmarken bestaar af torvmark (motorv) og multe- myrer og græsbevoksede stykker langs stranden. Skog er der ikke paa øen, kun vidje og birkekrat. Af hø avles aar om andet foder til 5 a 6 kjør og endel faar, hvilke sidste da hovedsagelig er udgangere og kun delvis
