a1AASø HEIlRED.:265 Paa Maasø er der flere familier, hvor norsk og finsk bruges Om hverandre som talesprog, og andre familier, hvor norsk og kvænsk bruges om hverandre. Snefjorden ligger i den sydvestligSte del af Maasø herre(l. Befolkningen er finsk, fattig og vankundig. Undervisningen har til for faa aar Siden været drevet udelukkende paa finsk, og skolens hele stel har ladet meget tilbage at ønske. Oldfun d. I Havøsemd i Store-“iken vest for gaarden er en lav rundhaug med dyb grav i midten Naar denne er en lav forhøining hvori der er en dyb grav, i hvis kanter sees en kulrand. I nogen afstand er 2 grave, den enes kanter er indvendig omgivne af flade opstaaende heller. I Garpbugfen er der flere dybe grave uden haug og uden stensatte kanter-. I en liden bugt sydvest for I1’O(f8øh-(l’t)Il gaard er der fire lave forhøininger. I hver af den ene gravs fire hjørne-r stod en sten opreist. Disse forhøininger er antagne for begravelser fra hedensk tid. I 1694 stod der efter jordebog af 1694 «tvertover Magerø- sund fra Vandefjorden paa faste land en trøyburg af sten fra gammel tid; der har og boet folk; straks derved yderst i fjeldet staar en stor og meget høi sten ud af fje1det, kaldet Kjerlingen ved Magerø, naar de løber til Magerøsund vestenfra-å. Under «Kjær1—ingen-X er der endnu en ring af store stenblokke: mellem dem ligger der mindre stene (efter lærer Matheussen). Maasø kirke er en langkirke af tømmer, opført 1865, med 25O siddepladse Ved kgl. res. af 4de deeember l856 blev det bestemt, at Maasø anneks 11nder Hammerfest præstegjeld skulde udgjøre et eget sognekald. Ingø kapel i Maasø er opført 1866, det blev ødelagt under den før nævnte storm 16de januar l882 og er gjenopført i det væsentlige fra nyt af i 1883; det blev indviet 4de oktober 1883. Det er en langkirke at tømmer med omtrent 30O sidde- p1adse. Assuraneesummen er 16000 kr. Slotten kapel i Maasø er Kvalsund gamle kirke, som flyttedes og ombyggedes i Slotten, den indviedes 16de juni 1896; den er en langkirke af tømmer med 11O siddepladse Kirken betjenes af sognepræsterne i Maasø og Hammerfest; den søges ogsaa af folk fra det sidstnævnte præstegjeld Disse kyster ud mod havet var tidligere stærkt befolket og havde flere kirker. Man nævner ikke mindre end Fl steder paa Magerøen, hvor
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/278
Utseende