264 FINMARKI5NS Aa1T. Grimlernes, tællingskreds no. 4, løbe-no. ll8 a og b, af skyld 2 kjør og 6 faar, havde i husdyrhold 2 Storfæ og 6 faar. S(mdviken, Inge handelssfed, tællingskreds no. 5, løbe-no. 142, af skyld 2 kjør og 4 faar, havde i husdyrhold I storfæ. Hm-øsun(l, tællingskreds no. 6, løbe-no. l49 a, af skyld 2 kjør og 3 faar, havde i husdyrhold l hest, 4 Storfæ og 8 høns. Der “havdes I arbeidskjærre. — En broncebuste af Ludvig Filip staar der i handelSmandens bolig i Havøsund. Denne bolig er den gamle præstegaard fra Maasø, som er flyttet hid efter resolution af 9de juli l831 (kfr. bind I pag. 17). Ha-aødalen, tællingskreds no. 6, løbe-no. l5l, l50, l49 b og 41, af skyld 5 kjør og 2 faar, havde i husdyrhold 5 storfæ, 12 faar, 2 gjeter og l2 høns. Maasø handelssfe(I, tællingskreds no. 7, løbe-no. l73, af skyld 3 kjør, havde i husdyrhold 3 storfæ, l faar og 9 høns. Maasø pr(e.s-fPgaard med Finviken, Pr(estholmerne og Maasø- kalc)en har en skyld af 4 kjør. Gaardens indmark er opgivet til:2.5 ha, udmarken til 3 ha. Efter en opgave fra sognepræsten af l9OO havde gaarden en besæt11ing af 2 kjør og en gjennem- snitlig avling af ca. 4()00 kg. hø. Til præstegaarden hører ingen Skog. Magnus Brosfrup Land-stad, udgiver af norske folkeviser, er født paa Maasø Præstegaard 1802. Af Maasø tilstedeværende befolkning i 1900, ialt 1807, var l 1()4 nordmænd, (i23 finner, deraf 84 norsktalende, 8O kvæ- ner, hvoraf 4O norsktalende. “ Af den øvrige norske befolkning taltes i familierne saavel norsk som kvænsk eller finsk af l0l individer. I Maasø er befolkningen saaledes fordelt efter nationalitet: 1ses. 1875. 1s9o. 19oo. Nordmænd . . . 247 365 61O l 104 Finner . . 564 384 628 623 Kvæner .... 5 6 3 O 104 8O Blandet .... 66 l23 —— — — Tilsammen 933 902 1 342 l 807 I herredet bor der finsk befolkning især i Kobfjord, Sne- fjord, Lillefjord og Rolfsø. Kvænerne holder især til i Maasø. Gjæsvær og paa Ingø. Hjelmsø og Gjæsvær er at betragte som norske, og paa Inge tales norsk i flere fim1ehjem. Paa Rolfsø, hvor der er mange finner, kan undervisningen drives paa norsk, naar børnene har gaaet 2 til 3 aar paa skole.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/277
Utseende