HAMMERFEST HERRED. 223 driften drives som binæring. Betingelserne for fædrift er ikke saa mislige, især paa Sørøen, hvor der er ganske gode havne- gange og fjeldbeiter. Faarene er smaa dyr med grov uld; der er blandet lidt med cheviot, og blandingsdyrene trives godt. Gjeter passer godt i dette herred. 0mkring 2 00O ren antages at beite i herredet om sommeren, hvoraf 1000 paa Sørøen og lO00 paa Seiland. Paa Sørøen har været fastboende fjeldfinner i Øifjord i Hasvik herred, som har havt sine ren streifende over Sørøen i Hasvik og Hammerfest herreder. Den blev vild og er derfor nu ganske udryddet. Finner fra Koutokeino flytter om vaaren i mai maaned med sine ren ned til kysten og over paa Seiland. Det er opgivet, at der aarligaars skal beite ca. 3 OO0 ren paa Seiland, men det er vistnok for meget. Naar renen skal føres fra Seiland, pleier man at samle dem i Store Bækkarfjord i Talvik herred for derfra at svømme dem over til fastlandet. For at undgaa den lange omvei om Jiekke og Steinfjeld, maa den ren, der befinder sig paa østsiden af Store Melkelven, jages over denne. En stor del ren og kalve rives herunder med af den stride strøm i elven, saa finnerne hver høst samler op ca. 50 døde og sønderflængede ren ved elvens udløb. Skog. Der vokser lidt birk og rogn i herredet. Det hele herred har nøgne landska-ber, hvor der kun i enkelte lune dale er enkelte birkebuske. Herredet er saaledes temmelig snaut for skog. Lidt birke- krat er der ovenfor Storvik ved Rennervøtn paa den til herredet hørende del af Kvaløen ligesom ved Torskefjord paa samme ø. Disse skoge paa 70“41‘ n. hr. er vel de nordligste birkeskoge paa jorden. Lidet væksterlig birkeskog findes ogsaa ved Fagervik og Ersvik paa Seiland, og lidt skog i Baardfjord og i Skreifjord. Inde i Gyfjord, lige under en arm af Seilands store isbræ, gjenstaar endel træer. Til brændsel for beboerne er disse skog- rester utilstrækkelige De maa bruge stenkul og torv. Øen Seiland er vistnok gold og ry med jøkler og bratte styrtninger, men der har dog været ikke saa lidet birkeskog. I l78O—aarene fandtes der brændsel baade i den til Hammerfest hørende del af øen og i de andre dele; i østre Ta-eVËfjord, Gyfiord, Vestre TverjËjord og Eidet var der brændsel i nærhe(len; for Rasfebys opsiddere i nærmeste fjorde og i Kuha1m inde i fjorden. I Lille Bækkarîf)ord fandtes der brændsel lige ved bopladsen, medens Store Bækkarj)ords opsiddere maatte hente det dels inde i fjordbunden, dels i Lille Bækkarfjord. Ogsaa i ()lavik og Ií3ærringjfford var den- gang brændeved lige ved bostedet.
