222 FINMARKENS AMT. Nogen egentlig opdyrkning har kun rent undtagelsesvis fundet sted. Der dyrkes lidet eller ikke poteter eller rodfrugter i herredet Enkelte smaaflekker kunde kanske egne sig til potetdyrkning; der har ogsaa nogle steder været sat poteter, saaledes paa Lang- stranden i Langstrandsfjorden. Næper samt gu1erødder, persille og salat kan vokse og er forsøgt Der angives ingen udsæd af nogen slags for Hammerfest herred i den officielle statistik. Der bruges ganske lidet taug til gjødsel. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ....... . 0.0 km.2 Eng . . . . . l.7 » Ager og Eng . ...... . . l.7 km.2 SkOg ............ 5.0 2— Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, Sne . . . 850.3 * 857.0 km.2 H jemmehavnene er som regel tilstrækkelige til de smaa besæt11inger; især er dette tilfældet paa Sørøen. Her er ogsaa gode fjeldbeiter. Seiland og K1)aløen er mindre vel udstyrede i saa henseende især Kvaløen. Nær beboede steder som Fuglenes, Forsøl, Risuaag og StomWik er der ofte ganske frodig græsvækst. Kun i to enkelte tilfælde har man sætre. Der er endel ud- slaatter i Baardeggen, Baman(lsflor(lene og Væggen paa Seiland, lige- ledes i Komagf)“or(l, I—Iu.gfjor(lne.9, SletnesËfiord, Vei1:6el(l og Lille- næringen paa Sørøen samt paa Ha((ja, Hjelmen og Lille Vim1a. Kreaturhold samt fjærkræ i Hammerfest herred var: 1890. 19oo. Heste ........ 1 — Storfæ . . 427 329 Faar . . l 845 l 224 Gjeter. . . 544 298 Svin . . l — Høns ........ 47 32 “ Kvæget er stedegent og af gammel raee. Heste kjøbes. Der er îl1g()1l, som udelukkende ernærer sig af jordbrug. Fæ-
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/235
Utseende