LOPPEN OG ØKSFJORD HERRED. 18l terne og græsvokset i 1nidten. Syd for denne er en anden grav af samme slags. “ Paa Skalnes i Frakfjo1—den tæt ved gaarden er et par lignende grave. Ved Lauksleften er paa indmarken en stor grav. Paa øren er i indmarken flere grave, hvis indre kanter er dækkede af flade heller. Der er flere saadanne grave mellem øren og Bogen og paa Bogens indmark. Loppen kirke er en korskirke af tømmer med et lidet taarn; efter en tavle i kirken er den opført 1747; der er 222 siddepladse. Øksfjord annekskirke i Loppen præstegjeld blev opført paa den gamle kirketomt og indviet 11te september 1898; den er en langkirke af tømmer med 200 siddepladse. Den gamle kirke opførtes 1842 af handelsmand M. A. BuCk som huskapel, men den indkjøbtes og overgik til sognekirke i henhold til kon- gelig resolution af 2den september 1848. Kirken ligger paa nordsiden af Vasbotn, hvor der er fladt land i ringe høide over havet. Paa Sandland er en egen kirkegaard, og der er ogsaa kirke- gaard paa Loppen og i Bergsflord. p Loppen præstegjeld hed efter reformatsen saaledes allerede i 1589 og havde en præst og en kirke. Det omfattede i 1593 værene Loppen, Ytrevær, Ytresilden, Indresilden, Øksfjord, Nuvsfjord («NudZfjord»), Ullsfjord, Bergs- fjord, Frakfjord («Freekefjord») og Andsnes. I l624 nævnes desuden Hetkiel og Loppekalven; mandtallet i l624 omfatter 52 bønder-, 8 fuldlots— og 3 halvlotsdrenge samt 3 enker. “ I l668 anføres Øksfjord, Nuvsfjord, Ullsfjord, Bergsfjord, Frakfjord, Loppen og Andsnes med ialt 37 ma11d. I 1694 nævnes Loppen, Ytrevær, Andsnes, Frakfjord, Hettes- kiel, Bergsfjord, Ullsfjord, N uvsfjord, Øskarfjord, Fruvik, Vasdalen og Øksfjord med 36 nordmænd. I en protokol fra Trondhjems bispearkiv heder det, at kir- ken oprindelig skal have staaet i Ytrevær, paa Lopøens nordvest- kyst; i begyndelsen af det l7de aarhundrede blev den flyttet sydligere til Loppeværet og stod her, indtil Sognepræst Torben Reierssøn Gamst i 1670 lod bygge en ny kirke, hvortil hver nord- mand. fin og dreng gav 11Z2 vog og fogden 8 vog fisk. I l694 heder det, at kirken i sig selv var god, men «fattes huelfning» baade i kirken og i koret, og «vinduerne er af haardt veir blæst alle i Stykker». Altertavlen var gammel og præke- stolen god. I 1697 var kirken «temmelig brøstfældig», hvælv og
