180 FINMARKENS ÅMT. isen 1svs. 1890. 19oo. . Nordmænd . . 62 337 407 544 Finner . . . 595 348 456 477 Kvæner . . 8l 34 68 82 Blandet .... 63 143 — — Tilsammen 801 862 931 1 lO3 Der er ingen fjeldfinner om vinteren. Af den norske befolkning taltes saavel norsk, finsk eller kvænsk af l1 individer. Nordmændene bor mest paa flskeværene, finnerne og kvænerne inde i fjordene. I Loppen og Øksfjord er Loppen kreds og Andsnes kreds helt fornorskede, ellers bor den fremmede, væsentlig flnske, befolkning spredt i herredet. I Bergsfjord, Ullsfjord, Nuvsfjord samt Indre Øksfjord er kjendskabet til norsk ringe. Befolkningen er for en stor del af finsk-kvænsk herkomst. I Bergsfjord er fornorskningen neppe gaaet frem, men hel- lere tilbage. 33 pct. kan norsk ved indtrædelsen i skolen. I Nuvsfjord og Øksfjord kan børnene ved sin indtrædelse i skolen ikke norsk. Nu er Loppen, Andsnes og Sandland kredse norske. I Ne- sets og Sildens kredse kan nu 5O—75 pct. tale norsk, naar de kommer i skolen. I Øksfjords ytre kreds findes i flnsktalende hjem nu norske bøger og aviser, 60 à 7O pct. af børnene kan norsk, naar de kommer i skolen. I Indre Øksfjord er finner flyttet ned fra fjeldet, og de forstaar ikke norsk. Kredsens voksne ungdom taler næsten uden undtagelse norsk. Oldfund. Paa Skalnes i Frakfjord er i l844 fundet et trekantet fint og meget brugt bryne og 2rustgangen af et sværd». Dette fund kan tilhøre yngre jernalder. I Øksflord er fundet en graa spydspids med afbrukket od, med rette egge og trekantet form. Fra Lauksletten er en spydspids af graahvid lerskifer, odden mangler. Der er en del gamle hauge og grave af uvis alder. I Rosmaalviken, syd for gaarden, er en stor røs med en svær fordybning i midten, vistnok en ødelagt haug og neppe en rest af et hollandsk trankogeri, som almindelig antaget Nord for husene paa Hettekjeilen er en rundhaug, delvis om- given af grøft, med dybt hul i toppen. Nogle skridt nordenfor er en grav med heller langs kan-
