142 F1NMAnuENs Amt særdeles steilt ned mod Storbugten. Længere øst inde i landet følger Rottenhaller, trigonometrisk punkt, 907 m., med storslagne styrtninger, Simaoikjjeld, 846 m., har mere lang- strakte former, ude ved kysten naar store Nabbere)1 720 m. o. h., Sundþeld, 638 m., Landvind.sjjeld, 5l4 m., de to sidste er for- greninger fra Lassefjordfjeld; Bukkebug1Weld er en sydlig udløber fra Rottenhaller, og S(OlZ.]“(3Z(l, 667 m., er en markeret top med steil afheldning til alle siden Paa øens sydøstre del ligger Middag-s)Ëjeld. 714 m., og Halvor- ’l)íkJ).6’Z(Z, trigonometrisk punkt, 72O m.; KalvZ)eld, I—[avn.fleld, 559 m., og Gul(Zjjeld, 322 m., ligger alle tre langs østkysten, der her til- dels er skogbevokset; her er ogsaa nogen bebyggelse. Mellem Store og Lille Kvalfjord samt de fra disse gaaende dalfører ligger Hundneset og .4nton, 622 m., der vestover staar i forbindelse med Simavikfjeld; nordskraaningerne nede ved kysten er delvis skogbevoksede, og der er nogen bebygning langs Store Kvalfjord. Dalførerne paa Stjernøen er heller ikke store; de har ofte gode renbeiter; men undertiden er ogsaa saavel dalbunden som siderne dækket af ur, ofte af smaa myrstrækninger eller sne- fonner, der sjel(1en smelter. Store Koalfjor(ldal munder ud i Store Kvalfjord, den er i sin nedre del skogbevokset, gaar sydvestlig og deler sig i 2 sidedale, som taber sig paa Simavikfjeldets nordre og østre skraaning. Dette dalføres vestre arm er kun ved en forholdVis liden ryg skilt fra et dalføre, som udmunder i Indre Simaviken ved Stjern- sund. Pashøiden stiger her til ca. 6O0 m. Bræerne i Talvik er før omtalte (bind I, pag. 116 ff.). Det faste fjeld. Paa en del af øerne Stjerne og Seiland i Talvik herred er der grundfjeld med noget skifer samt gabbro, hvilken paa Seiland naar op i den evige sne. Grundfjeld med gabbro er ligeledes bergarterne i den sydvestlige del af herredet henimod Øksfjord Paa Alteidet er der nogle løse afleiringer af sand. I den øvrige del af herredet omkring Altenfjorden er der lagdelte bergarter, skifer, sandStene og kongIomerater hen- hørende til de yngre formationer i Finmarken Paa østsiden af fjorden er der ogsaa noget gabbro eller grønste11. Strækningen omkring Komagfjord og Korsfjord ved Varg- sundets sydvestlige munding bestaar af grønne, graalige glind- sende skifere med dolomit gjennemsat af diorit. Strandlinjerne og terrasserne i Talvik er før omtalt (bind I, pag. l-l5).
