A TALVIK HERRED. 14l en arm, N’ordbugfj)“eld, med flere toppe, den høieste 704 m. Vest- ligere er landet nede mod kysten smaakuperet med vande og myrer; Sæte1—aasen naar 228 m. o. h., Middags:O“el(l, J:mkea-havnjjeld,
- 246 m.; nede ved kysten er her noget bakkeland, og nogle
finner har her sine gammer. Større dalfører er der ikke paa Seiland. De smaa dalfører er som regel mosgroede eller græsbevoksede; i Store B(Bkkarjjorddal kan græsvæksten være endog frodig, men til liden eller ingen nytte, da transporten ned til kysten er besværlig Af SUernøen ligger noget over halvdelen af øen inden Talvik herred. I den nordligste del har fjeldene vilde og fantastiske former. Skjønt de ikke naar lOOO m.s høide, virker de impo- nerende, da de ofte stiger steilt op fra havet med forrevne former, tinder og takker. med isjøkler og lange snestriber i de dybe kløfter. De paa de finmarkske fjelde saa hyppige høisletter forekommer ogsaa her, men veksler stadig med alpeformer i skarpe horn og tinder. Det faste fjeld ligger ofte i dagen; hyppig er der lange, vilde urer, men ofte er fjeldet mosgroet eller græsbevokset, og da næsten tiltops. Fjeld— og jordskred er ikke sjeldne, men neppe af større udstrækning; stensprang er særdeles almin(lelige; om sommeren under sne— og isløsningen er de hyppige i de trange og vilde dale, der gaar det ene ste11sprang efter det andet, og at de er hyppige, sees deraf, at levninger af rensdyr dræbte af stensprang findes nu og da. I den søndre del har fjeldene gjennemgaaende mere afrun- dede former, om der end her ogsaa af og til er gjuv eller styrt- ninger, der bryder linjerne. Bergarten er her tildels meget for- vitret og løs, og skred drøner stadig fra de vilde fjeldsider. Løs ur dækker alle skraaninger, naar man kommer over smaakrattet og det græsgroede fjeld. Kysten er i det hele vild og steil. 1 De vigtigste fjelde nordfra er: fiýærring[jordj)eld, trigonometrisk punkt, 949 n1., har skarp ryg fra nord til Syd, ligger paa amtsgrændsen og udfyldende halvøen mellem Store og Lille Kjærringfjord; mod kysten er her meget steilt. Vailasgopp(=;j)eld, 688 m., og ](]‘(BY’T’íM—tZf).OI’(ZkZMbb(3Yl paa halvøen mellem Store Kjærringfjord og Polle11 har mere afrundede former; mellem disse fjelde et myrlændt dalstrøg med flere smaa- vande; paa østkysten vokser her lidt skog. ()te;;f)“(=“l(l, 646 m., R1mdfop 6]’obbraðokka), “S’(mj)“el(l og ()I’)I(îZj(’l(Z er smaatoppe, som skraa-mer ned mod Pollen. Sydover langs herredsgrændSen ligger Udsigt.Yflel(l. 894 m., L(l-S’S(îfjOT’[ZZjCld, trigonometrisk punkt, 795;m., med skarpstenet smaaur, Nabberen, 657 m., og Sf()*lZZ)—(.’l(Z, 850 m., som falder
