762 FINMARKENS AMT. stol; i 1803 blev Nordlands og Finmarkens amter skilte fra Trondhjems bispedømme og blev et særskilt bispedømme, der ved resolution af l4de juni I844 fik navn af Tromsø stift. Efter forordningen af l787 vedblev det nuværende Tromsø amt og Finmarkens amt at være ét amt, som kaldtes Finmarkens amt, men fra 1ste Oktober 1866 (lov af 8de januar l866) blev de to amter skilt ad, saaledes at Tromsø og Senjens fogderi blev Tromsø amt, og det nuværende Finmarkens amt beholdt navnet Finmarkens amt. Paa rigsforsamlingen paa Eidsvold havde Finmarkens amt, der, som berørt, da ogsaa indbefattede det nuværende Tromsø amt, ingen repræsentant. Til første storthing 1814, det overordentlige, valgtes 3 mænd. Men ingen naaede frem. En af mændene, gaardbruger 1S’k;jerret, naaede til Bodø. De første fra det gamle Finmarkens amt. som kom paa thinget, var sorenskriver Aas, Pastor Normann og kjøb- mand Kler(“k i l815. F Grændseopgjøret med Rusland i l826 og grændsespærringen i l852 er ovenfor omtalte (pag. 75O og pag. 752). Ved lov af 22de juli l833 besluttedes anlæg af en tredje kjøbstad Vadsø. De religiøse uroligheder i Koutokeino i l852 er tidligere omtalt (bind II, pag. 34l) og optøierne og hærværket i Mehavn i 1903 er omtalt under afsnittet om l1valfangst ligesom forbudet mod fangst af hval af 1904 (bind I, pag. 69O ff.). Under krimkrigen blev garnisonen paa Vardøhus forstærket. Under denne krig blev egnene ved det hvide hav blokeret, men den engelske og franske regjering samtykkede i, at tusk- handelen mellem fiskerne i Finmarken og beboeme ved det hvide hav kunde foregaa uhindret af den mellem vestmagterne og Rus- land udbrudte krig, hvilket meddeltes stiftamtmanden i skrivelse af 21de april 1854. Dampskibsfartens udvikling har bragt Finmarkens amt nær- mere til det øvrige land, og hvorledes denne begyndte og senere har udviklet sig, er omtalt tidligere (bind I, pag. 799 fi.). Veibygningen i Finmarken begyndte først i 1869, men senere er det ikke korte strækninger, som er blevet forsynet med veie (se bind II, pag. 459). Finmarken har siden “l870 staaet i telegrafforbindelse med det øvrige land. I Nordlands og Tromsø amter foregik kun udskrivning til sjøvæbningen, og i Finmarkens amt var befolkningen helt fritagen for udskrivning efter lov af 12te mai 186O § l6 og lov af 3dje juni l876 § 7. Efter lov af 28de juni 1897 skal befolkningen i Tromsø
