752 l-’INMARKENS AM’I’. paa (‘den russiske stabsofficer, oberst-løitnant Galamin, som (l826 sammen med de norske kommissærer) opgik grændsen, og som i «stikpenge modtog 20 ræveskind og 2000 spdl.» (Besedi o set-ere Rossii, pag. l94). *(Be8ky1dIliI‘lgeH er,» siger professor Friis, « baade skammelig og latterlig; men da den staar 2 steder paa tryk paa russisk, saa kan den ogsaa citeres her. Det er høist sandsynlig-t, at denne historie hidrører fra en ganske simpel omstændighed, nemlig at vedkommende russiske kommissær har kjøbt 2O ræve- skind for 2000 spd., en pris, som ingenlunde er urimelig, da et sølvræveskind i Rusland ansees for at være det kostbareste pels- værk og ikke sjelden hetales med lOO sp(l. Man har saaledes rimeligvis oprindelig fortalt, at kommissæren «har faaet 20 ræve- skind .for 2000 spd.», men senere er da dette blevet gjort til, at han «har faaet 20 ræveskind og 2000 spd.»» «Heldigvis er den keiserlige russiske regjering,) skrev den svensk-norske minister i Petersburg, «altfor retskaffen til at laane øre til slige forfatteres ubegrundede paastande og agter sine na- boers rettigheder, paa samme tid som den forstaar at in(lgyde respekt for sine egne. Kan man vel et eneste øieblik forestille sig, at Rusland under disse underhandli11ger, som varede i aarevis, har ladet sig tage ved overraskelse, eller at det med velberaad hu skulde have afstaaet distrikter, som faktisk tilhørte samme? “Den mindste alvorlige eftertanke burde være nok til at bevise det lidet grundede i en saadan formodning.» I 1825, da hine egne var fælles norsk-russisk eiendom, beløb befolkningen i hele «fællesdistriktet» sig ikke til mere end 82 protestantiske og 67 græsk-katholske individer. Efter delingen har følgen af den norske styrelses eneraadighed over sin anpart af ødemarken været den, at der nu paa samme er opstaaet et nyt norsk præstegjeld, Sydvaranger, hvor befolkningen efter sidste folketæ11ing (l900) bestaar af 1912 indvaanere. Af disse er 396 nordmænd, 598 kvæner og 818 finner. Samtidig er der indført betjening af præst, læge, dommer samt post- og dampskibsfart. Beskyttet af de norske love har enhver arbeidsom mand, som vilde, kunnet flytte didhen. Den del af fællesdistriktet, som til- faldt Rusland, har derimod længe været tyndt beboet og ube- nyttet, ikke paa grund af daar1igere betingelser for ko1onisation, men paa grund af forskjellig lovgivning og styrelsessæt. Forhandlinger før og efter grændsespærringen mod Rus- IaIId. Efterat grændseopgjøret mellem Norge og Rusland var bragt istand i l826, begyndte nye forhandlinger, der endte med, at grændsen mellem Rusland og Norge spærredes for finner-ne, saa at finner fra Norge ikke længer kunde reise over grændsen med ren til Finland, og ei heller de finlandske finner til Norge med sine.
