728 FINMARKENS AMT. fulgte ogsaa for Norges krone ret til at kræve skat af russere eller andre, der vilde nyde godt af de samme herligheder, enten nu disse fandtes paa «mark eller elve». Norges ret var saaledes her ikke blot herredømme over individer, men tillige en reel ret over landet, ialfald indtil Kola. Kristian IV gjenoptog forhandlingerne om Lappmarken i 1614, idet han ønskede en endelig afgjørelse, og han tilføiede, at han maatte fastholde sit tidligere krav paa det hele land. I l6l5 svarede tsaren, at hans forgjængere ikke havde havt noget af kongens land i besiddelse, hvad heller ikke han nu havde; tvert- imod havde de norske skattefogder baade i kong Frederik II’s tid og nu reist og krævet skat i hans arveland Lappland. Kristian IV saa, at der ikke lod sig opnaa noget, men han forsøgte gjennem sin udsending Malthe .]uul i l631 at faa ordnet handelen i disse egne. Men heller ikke dette lykkedes. Da den danske gesandt senere bragte talen paa Lappland og grændse- spørgsmaalet, «blev han ei tilstedet at tale samt med stor ube- skedenhed bortvist af kansleren, saa de ikke vilde høre et ord, tolken ei heller fortolke noget deraf». De senere i 164O ved grev Valdemar Christian og Gregers Krabbe aabnede forhandlinger om handelen strandede ogsaa. Med Kristian IV’s død i 1648 sluttede for lange tider de danske kongers bestræbelser for at hævde Norges gamle ret eller endog for at sætte en grændse for russernes videre fremt1–ængen vestpaa. Det eneste, som nu skede, var, at fogden i Varanger hvert aar gjorde den saakaldte «prætension til MaImis», det vil sige, reiste over til Kola for hos den derværende voivod at for- høre sig, om det ikke maatte vorde ham tilstaaet paa sin konges vegne at hæve sin skat i Lappland. Hvert aar fik han det samme svar-, at„ voivoden endnu ikke fra Moskva havde modtaget nogen instruks om at tillade ham dette, og at det derfor ikke kunde ske, men at sagen skulde blive indberettet til den rus- siske regjering og undergivet dennes paakjendelse. Dette gik snart over til at blive en tom ceremoni, der kun fik det formaal at give den norske foged og den russiske voivod anledning til at tage sig en dygtig nytaarssvir sammen, og «prætensionen til Malmis» vedblev i denne skikkelse helt til l813. Nor-dfjeldsskatten svaredes, som omtalt, indtil l6l1–l6l2, og fogedreiserne til Malmis eller Kola begyndte l623, og de gjen- toges hvert aar til 1813, da de ophørte. Russerne søgte ogsaa at hindre finnerne i Pasvik og Neiden i at betale skat. Den 22de august l653 heder det, at fogden Hans .]ensen (Ørbech) paa thinget i Vadsø oplyste, at Neiden finner iaar som før ikke vilde give kongen tiende af den laks, de fangede i Nei-
