FORTSATTE FORHANDLINGER MED RUSLAND. 727 terne vendte tilbage efter at have fastholdt, at Lappland tilhørte den norske krone, og efter at have foreslaaet en deling fra Trenes til Indiager, saa at kysten skulde tilhøre N orge, ind1andet Rusland. I 1602 blev et nyt gesandtskab sendt, bestaaende af Aksel Gyldens6erne, Aksel Brahe og Kristen HolCk, men de mødtes med udflugter. Rusland havde hævd paa det omtvistede land; tilsidst fik de den erklæring, at storfyrsten vilde beholde Petschenga (Peisen kloster) med landet rundt omkring i en afstand af 5 verst, hvorimod Boris og Glebs kirke skulde blive paa kongens side, ligeledes elven Pasreka (Pasvikelven). De andre navne langs grændsen vidste de russiske kommissærer, som var deroppe. Da tog gesandterne afsked efter at have lovet at melde kongen tilbudet om en ny grændsekommission. Kristian IV lod sig nøie med at fastholde sin og Norges ret mod storfyrstens krav paa hele Lappland. Kort efter indtraadte forvirring i Rusland ved de saakaldte falske Demetriusses fremtræden, og først da MiChal Romanou) blev valgt til tsar i 1613, kunde fremmede magter i Rusland finde en regelmæssig regering til at forhandle med. Endnu paa denne tid betaltes der skat til den dansk-norske krone paa Kolahalvøen. I manuskripter vedkommende Finmarken i det norske rigs- arkiv findes efter .]. A. Friis optegnelser, som tyder hen paa, at Norges ret til hine østlige trakter anerkjendtes af Rusland som mere end ret over individer, eller som virkelig landshøihed. I et regnskab for tidsrummet fra Philippi Jacobi dag (1ste mai) 1611 til Phil. J . dag 1612 over den skat, der blev «oppebaaridt og af gammel tid haver været sædvanlig af finderne paa Nordfje1det» (russisk Lappland), findes saaledes anført, at der af «munkene og borgerne i Malmis (Kola) blev oppebaaridt for deres laksefang som følger: Af munkene for 21fs laksefang 21 kopeker og af 5 borgere, af hver for 1Z2 laksefang, 3Vs kopek». Ligesaa findes anført i mandtal over flnneskatten over Vardøhus len 1599: «Efterfølgende byer, Orre (ɔ: Orafjord), LeidZ (o: Litsa) og Bomeni, ligger ogsaa paa N ordfjeldet, og bruger munkene i Pesand (Peisen) kloster deres (ɔ: finnernes) mark og elve og giver herfor paa deres vegne til Norges krone aarligen 18 mark dansk». De til Kola- og klosteret i Peisenfjorden indflyttede russiske kolonister maatte altsaa for at faa benytte landet og dets her1igheder ogsaa betale skat til Norges krone. Dette var derimod ikke tilfældet med de til Finmarken indflyttede norske kolonister i forhold til Rusland. Dette viser ikke blot, at finnerne i russisk Lappland betragtedes, ligesom de fremdeles den dag idag betragtes, som de, hvem landet ti1hører,.eller hvem det alene tilkommer at nyde godt af dets herligheder, men med retten til at kræve skat af finnerne
