SVENSKERNES FORDR. PAA F1NMARKEN OG DELE AF NORDLAND. 7I5 ligesaalidt som nogen af parterne, naar det kom til stykket, vilde vide af nogen dømmende opmand, men alene om en mæg- lende. Som saadan blev man i 1608 enig om at vælge hertug Henrik Julius af Brunsvig-Liineburg, og begge parter skulde møde for ham i Wismar. De danske sendebud kom ogsaa frem til rette tid, men de svenske blev liggende for modvind i Kalmar, og da de endelig kom frem, var de danske draWgne hjem (K. Erslev: Aktstykker og oplysninger til rigsraadets og stændermødernes historie i Kristian IV’s tid, I, 130 f., 135, 145 f. og l63 ff.). I selve Finmarken var der tvist. I aaret 1606 lod saa- ledes slotsskriveren paa Vardøhus, Søfren Bondesøn, fordrive den laksefoged, Svenskerne havde indsat for at føre opsyn med flsket i Altens og Tanens elve,hvor de af de finner, som brugte elven, opkrævede hver tredje fisk til den svenske krone. Men Karl IX paalagde sin «statholder» BattZar Beck at drage paany til Fin- marken (i 1608) og gjenoptage fisket. Dette skede ogsaa, og BaltZar Beck efterlod endel af sine folk paa Elvebakken i Alten, hvor de forblev vinteren over. De opførte bygninger og fiskede i elven, men maatte vaaren 1609 af mangel paa levnetsmidler tage Sin tilflugt til de norske og gaa i tjeneste hos dem. Senere gjenoptog de imidlertid fisket, forstærkede- med nye tilkomne folk fra Sverige, der havde fuldmagt fra BaltZar Beck til «fyrigen at fortsætte det værk, som de forhen udsendte allerede ved Altens elv havde begyndt, ja endog at bygge en kirke i A1ten». De blev imidlertid fordrevne allerede i august samme aar af fogden over Vestfinmarken, Thomas Hanssøn, der fratog dem deres byggeredskab, bøsser, spyd, hellebarder “ og stridshammere, som de vilde gjøre modstand med. I en klage, de svenske kommissærer 3dje april l610 førte over fogden Nils Paulsen heder det: «Nils Paulsen har allerede i 1608 revet ned birkarlerne-s boder og huse i Lyngen, som har staaet der i mange fogders tid, og kastet ud af dem paa marken for hundene den svenske konges skat af fisk, og han har frataget birkarlerne alt, som der var gavn i, og flyttet deres huse til et andet sted til gavn for nordmændene. Han har med magt afkrævet birkarlerne 4 daler i skat, som før ikke har været sædvanlig, og som er imod alle ældre overenskomster. Og da de ikke har kunnet betale, har han med vaabenmagt angrebet dem, drevet dem bort fra fjor- dene og forbudt sjøfinnerne at drive handel med birkarlerne, som dog i mange hm1drede aar har været vante til at drive handel der. Dansken har ogsaa frataget birkarlerne deres baade, hvilke de har havt ved vintersjøsiden for al deres næring og bjerging, som det fra urgammel tid af har været sædvane, og har ført baadene ud til øerne og der slaaet dem istykker. (Kfr. S. Ingman: u
