. FARTEN l’AA ISHAVE’I’ TIL RUSLAND. ?0I trænge sig ind i handelen paa Finmarken, men det blev i min- delighed ordnet slig, at englænderne skulde afholde sig fra denne Seilads; den blev siden, i 1489, ved en venskabstraktat atter til- ladt dem, men atter berøvet dem af Frederik I l524. Efterat de 1555 havde fundet veien omkring Finmarken til det hvide hav, blev denne seilads dem og andre fremmede forment som et a.fbræk i den danske krones told og rettighed. Forbudet respek- teredes dog ikke oftere, end naar Danmark lod krigsskibe krydse under Finmarkens kysten I Kristian IV’s regjeringstid blev be- sluttet at tilstaa udlændinge frihed til denne seilads, imod at de for en vis afgift maatte løse pas til samme. Byen Gøteborg fik af kong Karl IX aar 1608 privilegium til at handle i alle fjorde i Finmarken og sendte et skib til Vardø, men dette for- søg lykkedes ikke. Lignende pas til at handle og fiske i Fin- marken udstedtes ogsaa til adskillige indenlandske, skjønt krigs- skibe krydsede jevnlige11 under Finmarken for at paase, at ingen skibe uden pas sneg sig ind i landet. Kristian IV opbragte, som senere omtalt, 5 skibe paa sin reise i Finmarken 1599, og en engelsk fribytter blev ført med skib og gods til Kjøbenhavn 1615 og der til advarsel hængt; ikke desto mindre gik megen ulovlig handel i svang lige til 1686, da et strengere opsyn lader til at være ført. Kristian lV’s reise til Finmarken. Rusland havde, som senere omtalt, i l595 ved den teusinske fred overdraget til Sverige sin ret til at kræve skat i Finmarken fra Varanger og vestover lige til Malangen. Denne bestemmelse holdtes hemmelig-; og Kristian IV fik først aaret efter ved et tilfælde efterretning derom, idet lensherren Laurits Kruse i l596 sendte indberetning til rigets hovmester om, at Svenskerne opkrævede den skat, som russerne før havde oppebaaret, og at den russiske bojar i Kola havde forbudt fjeld- finnerne at betale den norske foged skat for 1596–97. Kristian IV, som netop havde overtaget regjeringen, befalede da straks den nys udnævnte befalingsmand over Vardøhus len Hans Olaj“ssøn, at han i følge med skipperen Simon von Salling-en skulde foretage en inspektionsreise over hele lenet fra Helgeland til dets nordligste grændse for at undersøge forholdene, navnlig hvorledes grændsen mod Sverige gik. Den indberetning, som disse mændi juli maaned l598 aflagde om sin færd, bidrog- ogsaa til, at kongen i det næste aar selv gjæstede disse egne. Kongen traf forskjellige forholdsregler, forat embedsmændene i Finmarken og i Nordland skulde være paa post mod svenske skatteopkrævere. Tidligere, da lensherrerne ofte boede i Bergen eller i Trondhjem, havde Svenskerne ikke mødt nogen hindring.
