Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/708

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FORI–IANDLINGER MED RUSLAND I 1)ET SEKSTENDE AARHUNDREDE. 699 Välijok. Det var dog tilladt kommissæ1–erne at foreslaa det for- lig, at kongen skulde afstaa fordringerne paa det hele land fra Kan- dalax til Vigostrømmen samt paa Bjarmeland imod at beholde kyststrækningen tversover fra Vardøhus til Kandalax. Om rus- serne foreslog en for kongen mindre gunstig deling end denne, skulde ko1nmissærerne besvare den med al høflighed. Endelig skulde de nedlægge indsigelse mod russernes over- greb vestenfor Vardøhus. Heller ikke dennegang blev det til noget. Russerne lod sig forsinke, og de danske kommisSærer ventede i 4 uger i Kola og reiste saa tilbage med uforrettet sag. . – Et sidste forsøg gjordes i 1597, da der sendtes 2 danske gesandter til storfyrsten Feodor, men denne afgik ved døden den 6te januar l598, og hans efterfølger Boris G()(Ztt)l()IU (l598–l606) affærdigede de danske med den erklæring, at det var de danskes egen skyld, at der intet var udrettet, idet russerne 2 gange havde sendt kommissærer til grændserne. Lappland havde altid hørt til det nordrussiske gebet og det dviniske landskab og strakte sig forbi Malmis indtil imod Iffgebæk ved Tromsen. Slottet Vardøhus var bygget med uret i storfyrstens land, hvorfor det burde sløifes, og hørte med det øvrige land under Novgorod Fa1–ten paa Ishavet til Rusland. Det var ikke alene om 1a11– det, men ogsaa om Ishavet ud for Finmarkens kyster, at der var stridigheder. Nordmændenes gamle vei til Bjarmeland begyndte i det 16de aarhundrede at faa betydning, og sjøveien til floden Dvina, som nordmændene havde kjendt i aarhundreder, blev an- seet for en ny Opdagelse i det 16de aarhundrede. Ved midten af det 16de aarhundrede kom nemlig Sebastian Cabof, som fra spansk tjeneste var gaaet over i engelsk, med et forslag om at søge veien til Kina ved at seile mod nordøst forbi Norge og Rusland. Denne tanke blev greben med iver af englænderne, som gjerne vilde konkurrere med spanierne paa alle have. Til at søge den nye vei udrustedes 3 skibe under anførsel af sir Hugh Willougby paa «Bona EsperanZa», under ham Richard Chan(–ellor, kaptein paa «Edvard Bonaventura» og Corn. Du.forth paa «Bona Confidentia». De forlod Themsens mun- ding den 22de mai l553, men fik modvind og uveir. De var inde ved land ved Røst, Steinsfjord paa Vestvaagø og ved Senjen. Admiralen bestemte, at hvis vinden skilte dem ad, skulde de alle søge til Vardøhus. De fik voldsomt uveir med vest- og søndenvind og taage, og «Edvard Bonaventura» under Chancellor skiltes fra de to andre skibe, som seilede hurtigere. De to skibe blev drevne af vindene langt mod nord og øst og seilede frem a l R n R O H E i c

V I ɔ

r ɔ 1