688 – FINMARKENS Au-r. d. e. egnene fra Karelen inklusive til Mesen), Ter eller T)“e, Perm, Petsehora og Jugra. Ved hint Ter eller Ti-e, der opregnes blandt de novgorodske voloster, forstaaes, hvad allerede ()ttar i sin reise- beretning fra det 9de aarhundredes anden halvdel kalder «ter- finnernes land», den store ha1vø, omtrent fra Kola i nord og til Kandalax, den inderste bund af det hvide hav, ‘i syd. – Men størstedelen af denne halvø laa indenfor Veleaga, nu Välijoki, bie1v til Umba, der lige fra St. Olavs tid regnedes for Norges yderste grændse mod øst. Naar altsaa russiske skatkrævere og karelske jægere, fiskere eller handelsmænd viste sig her, maatte de komme i kollisiou med de norske sysselmænd, der skulde indkræve den norske konges skat og paase overholdelsen af hans eneret til finnehan- delen. Disse Sammenstød maatte blive endnu hyppigere, efterat nordmænd havde taget fast bolig hist og her paa Finmarkens kyster, og den bjarmske koloni havde nedsat sig ved Malangen. Skattekræverne i disse egne, hvor indbyggerne for det meste var nomader, maatte selv opsøge de skattepligtige personer uden nøie at kunne indskrænke sig til bestemte territorier; ydelsen blev derfor alene personlig, uden hensyn til sted. “ . Det er rimeligt, at novgoroderne ikke har anseet de til Norge flygtede bjarmers skattepligtighed ophørt med forandringen af bopæ1 og underkastelsen under Norges konge, og at de har sendt folk op til Malangen for at kræve skat af dem, ligesom de vel under alle omstæudigheder har krævet skat af alle kareler, der færdedes i Fiu1narken, hvad enten nu de russiske udsendinger traf dem i eller udenfor de egentlige terfinners land. Her var saaledes mange anledninger forhaanden til strid og uenighed. Om russerne end ikke udstrakte sine skattekrævninger saa vidt, som det her er formodet, var det dog allerede nok, at de tilegnede sic teriinnernes land. Østkarelerne, der synes at have været finnernes nærmeste naboer, øvede ran og manddrab paa norsk territorium, hvilket gjengjældtes af finnerne og de norske sysselmænd. Ved Haakon Haakonssøns tid var Karelen erkjendt skat- skyldigt under de novgorodske storfyrster. I denne konges saga fortælles der. at der om vinteren 125l kom et gesandtskab fra
- 4l(3;I?(lIl(Y8’)’ (Nevsky), konge (det er storfyrste) i Gardarike, fra
Holmgard (Nougorod), hvis formand var en ridder ved navn MiChael; de klagede over uenigheder, som havde fundet sted mellem kong Haakons sysselmænd nord i Finmarken og østkarelerne, der var skatskyldige under Holmgards konge, fordi de sædvanlig havde ufred med hinanden i ran og manddrab. De havde ogsaa det ærinde at beile til kong Haakons datter for Alexanders søn. Kongen lod om vaaren to gesandter, Vigleik Provstesøn og Borgar, D
