I–’INNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. 665 bruge under kampen. Senere læger Véfreyja Sturlaug efter en kamp, ligesom Heid læger Hauk efter slaget. Forudsætningen for den underlige fortælling om sveakongens kjørende «gud», Lytir, ligger utvilsomt i Flatøbogens beretning om, hvorledes guden Frøy og hans kone, præstinden, kjører om paa veitsle i Sverige og bliver dyrket af folket. Navnet «Lytir» synes derimod at stamme frax en episode i þörsteins saga Vtkings- sonar, som ogsaa har afgivet forbillede for skildringen af slaget mellem Hauk og hans mænd paa den ene side og sveakongens udsendinger paa den anden. I Tl1orstein Vikingssøns saga fra kort efter aar l300, kap. 5 og 6, er det en dverg Litr-, som hjælper Viking og hans fosterbroder Halvdan i et sjøslag mod en troldmand; og ligesom guden Lytir har liden lyst til at hjælpe kong Erik og hans mænd mod Finmarkens trold, saaledes er det meget nødigt dvergen Litr gaar ind paa at hjælpe Viking mod troldmanden og hans kone. Et enkelt træk i skildringen af sjøkampen mellem Hauk og Bjørn er imidlertid ikke hentet fra Thorstein Vikingssøns saga, men er laant fra .Iöm-S–vikinga saga, som er skrevet i slutningen af det 13de aarhundrede Det er motivet om pilene, som flyver ud fra den mennesketomme drage, og hvoraf enhver bliver en mande bane. Dette træk er i JomsVikinga saga henført til Haa- kon jarls gudinde Thorgerd Holgebrud og hendes søster [rpa; de jomsvikinger, som var synske, saa i slaget ved Hjørungavaag først ét tro1d og siden to ombord paa jarlens skib, og fra dem fór der en pileregn mod jomsvikingerne; det var, som om der fløi en pil fra hver flnger paa troldene. Det samme motiv er ogsaa brugt i Ǫ1–varodds saga, fra omtrent samme tid, men her i skildringen af et landslag (se foran side 317). Fra disse saga- skildringer er motivet gaaet over i færøiske folkeviser og i nyere islandske fortællingei-, saaledes i Huldar saga fra det 18de aar- hundrede. “ Hele fortællingen om Hauk Haabrok er sammenstykket af denne slags literære laan. ɔ l-listorie. Fra Finmarkens amt er, som ovenfor omtalt, ingen for- historiske fund kjendt fra broncealdere11 og den ældre jernalder. Derimod er der nogle fund fra yngre jernalder eller fra vikinge- tiden, samt endel fun(l fra stenalderen.
