FINNERNE I GAMLE I–1ISTORISKE SAGN. 655 som vikinger og kjøbmænd over hele det vestlige og østlige Europa, og ligesom de paa disse, gjennem aarhundreder fortsatte, færder hørte og tilegnede sig en mængde fremmede forestillinger og sagnstoffe, meddelte de ogsaa de fremmede folkefærd kjend- skab til mange nordiske skikke og sagnemner. Den tyske pro- fessor Zimmer har saaledes paavist dybtgaaende paavirkninger paa den irske heltedigtning fra nordboernes side; den danske profes- sor Johannes Steenstrup har godtgjort en lignende nordisk ind- flydelse paa angelsakserne, hvad retsopfatning og retsvæsen an- gaar, og som forhen paavist (pag. 381 ff.) har nordiske myther, eventyr og sagnelementer med varjagerne sat sig fast i Rusland, og er derfra senere vandret over til flnnerne. Det vilde være en undtagelse fra regelen, om de mange nordiske hærtog til og handelsforbindelser med Frislaud og Rhinegnene ikke ogsaa skulde have afsat lignende spor i gjensidig udveksling af tyske og nor- diske fortællinger. I denne Sammenhæng tør det da være af betydning, at den formning af sagnet om Karl og den døde, som staar Harald-sagnet afgjort nær-mest, er den, der i de første aar af 1300–tallet er optegnet fra de nedre Rhinegne. Efter hvad ovenfor er ndviklet, har altsaa den her behand- lede sagngrnppe følgende historie: Et kymrisk sagn om briterko11gen Vortigerns forelskelse i sakserhøvdingen Hengists datter Rowena blandede sig hos nord- mændene med motiver fra det norske eventyr om Snjófriðr, og det saaledes skabte sagn fæstede sig til Harald haarfagres navn, erobrerkongen med de mange koner og børn. Dette sagn om Harald er saa gjennem nordboerne blevet be- kjendt i Rhinegnene, hvor det naturlig knyttede sig til dette lands navnkundigste historiske personlighed, den store erobrings- monark Karl; medvirkende til denne over-førelse var ikke blot keiser Karls forkjærlighed for byen Aachen, ogsaa den ældre franske heltedigtnings fortælling om den brøde, hvori Karl havde gjort sig sky1dig med sin søster, har lettet overførelsen til hans person af sagnet om en navnkundig konges incest med en afdød kvinde. “ Fra Rhinegnene har dette sagn videre spredt sig til SchweiZ, Bayern og wien, og overalt affødt nye afændringer og kombina- tioner med andre sagn. Desuden synes et rygte om sagnet at være naaet til Normandi, hvor det har krydset sig med et væ- sentlig engelsk sagn om en død kvinde, som vender tilbage til sin elsker og en tid lever med ham. Under det tyske Karls-sagns senere udvikling er endelig for- tællingen overført først paa den danske konge Valdemar, der- næst paa den saksiske kurfyrste Johan Georg den 4de (død 1694); de to sidste tilknytninger er begge af sen datum; til Valdemar
