638 FINMAllKENS AM“r. ledes han skulde stille sig til kongens forlangende. Alle som én gav det raad, at kongen skulde faa pigen, men de skulde kræve provinsen Cantia (Kent) til len for hende. Og dette gjorde de straks. Vortigern fik pigen og Hengist provinsen Kent, uden at høvdingen der, Gorangan, vidste det. Derpaa feirede kongen samme nat sit bryllup med den hedenske pige, og hun beha- gede ham over al maade Alt dette førte snart til fiendskab med hans stormænd og hans sønner; thi han havde før tre sønner, som hed Vortimer, Katigern og Paseentius. Galfrids fortælling er øst af Neimiu.s-’.s- britiske historie, som er forfattet i 796. Han beretter: «Med de hjælpetropper, som Henkgist tilkaldte fra Germania, fulgte hans overvættes vakre datter. Efter ankomsten gjorde Henkgist et gjæstebud for Guortigirn og hans riddere samt for hans tolk Ceretik. Henkgist befalede sin datter at skjænke og kredense vinen og mjøden for dem, og de fik mere end nok og blev fuldstændig drukne. Medens de drak, trængte satan ind i Guortigirns hjerte, saa han fattede elskov til pigen; gjennen tol- ken krævede han hende af faderen og sagde: «Alt, hvad du fordrer til gjengjæld, skal du faa, om det saa var halvdelen af mit rige.» HenkgiSt holdt raad med høvdingerne, som havde fulgt ham fra øen 0ghgul (Angul), om hvad de skulde kræve af kongen for hende, og alle var enige om, at de skulde fordre Cantguaraland, som i vort sprog kaldes Kent. Guortigirn gav dem landet, skjønt der var en underkonge i Kent, som ingen ting vidste om, at han og hans land bag hans ryg var blevet overdraget til hedningerne. Saa fik kongen pigen tilægte, og han sov med hende og elskede hende saare.» Det er dette keltiske sagn, som i vore kongesagaer, ligefra den ældste samlende fremstilling i Ágrip, er knyttet til Harald Haarfagres navn. l§Iærmest staar fremstillingen hos Galfrid af Monmouth. Agrip er forfattet omkring l19O, medens Galfrids Værk blev afsluttet ll35. Hvis nordboerne ikke har hørt det keltiske sagn fortælle mundt- lig under sin Omgang med briterne,‘ maa det da i de 5O til 60 aar, som ligger mellem Galfrid og Agrip, fra Galfrids bog være kommen til Norge eller 1sIan(l og der have fæstet sig til den historiske personlighed, som samlede Norges rige og allerede da stod i sagnets fjernhed. Et tilknytningspunkt kan maaske de mange fortællinger have frembndt, som sagaerne indeholder om Haralds kjærlighede- historier. Finnekonge11 Svaase repræse11te1–er væsentlig sakserfyrsten Hen-
