FlNNERNl-Z I GAMLE HIS‘l’()RISKE SAGN. ö535 den udførlige saga om Olav Tryggvessøn, der er forfattet hen- ved 1290: «Kong Harald blev dybt sørget af hver og en, og alle sagde med en mund, at hans lige havde der ikke været i forstand og dygtighed, i gavmildhed og i henseende til den agtelse, som han viste sine mænd. Han varede sig ogsaa for al slags trolddom og hedenskab, da han havde faaet dværgen Svaases svig paa det rene. Svaase kom til ham en juleaften og vendte hans hu til en finsk kvinde, som hed Snjofrid, med en elskov saa hed, at han ægtede hende og elskede hende over alt, fordi hun paa grund af Svaases trolddom forekom ham vakrere end nogen anden kvinde. Han havde sønner med hende, som før er for- talt. I)a tiden var kommen, døde Snjofrid, og et kosteligt tæppe, som kaldtes Svaasenaut (Svaases klenodie) blev bredt over hende; i dette tæppe var skjult saa megen galder, at hendes legeme forekom kong Harald saa deiligt og yndigt, at han ikke vilde lade hende begrave. Han sad over hende i 3 vintre og brydde sig ikke om nogen ting paa grund af overvættes kjærlighed til den afdøde. I denne tid kvad kong Harald en draapa om hende, som senere er kaldt Snjofrids draapa. Siden sagde en vis mand, som var hos kong Harald og som hed Egill Ullserk, at de skulde tage tæppet af liget, og det blev gjort. Legemet var gaaet i forraadnelse, som rimeligt var, og 1ugtede ilde; det blev da begravet efter gammel skik. Efter dette blev kong Harald saa vred paa galder og trolddom og al slags hedenskab, at han lod enhver slig mand i sit rige gribe, og lod dem dræbe eller landsforvise. “ä Foruden disse udførligere beretninger om Snefrid indeholder de historiske sagaskrifter flere kortere hentydninger, som forud- sætter tilværelsen af et sagn om hende. Den mest omfattende findes i et tillæg til Olav Tryggvessøns saga, «Upphaf rikis Haralds hárfagra», i Flatøbogen; der heder det om Halvdan Svarte og Harald, at ingen af dem havde julelykke; Tor tog julemaden fra Harald, og Odin fra Halvdan; «en anden jule- aften kom Svaase og besnærede (sveik) Harald til at gifte sig med finnekvinden Snæfrid; med hende havde han Sønnerne Sigurd Rise (d. e. «lausunge»), Halvdan Haalegg, Gu(lrød Stira og Ragn- vald Rettilbeine». Forøvrigt er det kun en ganske kort omtale af Snefrids sønner («Snæfriðarsynir»), som forekommer i sagaerne; saaledes foruden to steder i Olav Tryggvessøns saga i Flatøbogen (kap. 3 og kap. 183), i den udførlige Olav den helliges saga fra omkring l250 (kap. 1), samt hos Snorre, som fortæller, at da Harald delte sit rige, gav han «Snæfridssønnerne*ɔ Ringerike-, Hadeland og Toten, og hvad dertil hører (kap. 33).
